De fleste har oplevet, hvor ubehageligt det er at opholde sig i et rum, hvor det vedbliver at være koldt om fødderne, selvom resten af boligen ellers er godt opvarmet. I den kolde tid er det til gengæld også nemt at mærke, når huset er velisoleret fra gulv og kælder og nemt at varme op. Krybekælderen er måske ikke det første, man tænker på, når det kommer til husets isolering, men det har stor betydning, akkurat som loftet, murene eller vinduerne.
Få 3 gratis tilbud på opgaven
Hvad koster isolering af krybekælder?
Det gælder generelt for efterisoleringsopgaver, der skal udføres i boligen, at priserne kan variere meget. Prisen for isolering af en krybekælder er ingen undtagelse. Årsagen er blandt andet, at det kan være meget forskelligt, hvad der skal foretages, før selve isoleringen kan indføres. Krybekældre er til gengæld sjældent de dyreste bygningsdele af isolere. Indblæsning er som regel relativt billig, og det samme gør sig gældende, hvis kælderen isoleres nedefra med batts. En kvadratmeterpris på mellem 200 kr. og 400 kr. er ikke ualmindelig. Hvis du selv udfører isoleringen af krybekælderen kan prisen reduceres til næsten kun at omfatte materialeomkostningerne.
Med alle håndværks- og byggeopgaver gælder det, at det er en god ide at indhente flere tilbud fra forskellige udbydere. 3byggetilbud.dk er en tjeneste, der kan hjælpe med netop det. 3byggetilbud.dk er landsdækkende, og du kan søge på eksempelvis ”isolering af krybekælder i Silkeborg” eller ”isolering af krybekælder i Horsens” og finde professionelle fagfolk lokalt, der kan udføre netop den opgave. Den største fordel er imidlertid, at tjenesten kan sørge for, at du bliver kontaktet direkte af udbyderne selv med gode tilbud, som du kan vælge imellem helt uforpligtende.
Få 3 gratis tilbud på isolering af krybekælder
I samarbejde med 3byggetilbud.dk kan du få tre gratis og uforpligtende tilbud på isolering af krybekælder.
Video: Sådan fungerer det
Derfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk
- Det er gratis og uforpligtende
- Bestil tilbud på kun 5 minutter
- Mulighed for at spare mange penge
Enterprisegaranti
Med 3byggetilbud.dks enterprisegaranti er du sikret for op til 35.000 kr. i tilfælde af håndværksmæssige fejl eller mangler.
Hvad siger andre:
Jeg kom meget hurtigt i kontakt med den håndværker som jeg skulle bruge. Opgaven blev klaret lynhurtigt og til den aftalte pris. – Anmeldelse fra Trustpilot.
Få 3 gratis tilbud på isolering af krybekælder
Her på siden kan du læse om mange af de ting, der gør sig gældende i forbindelse med isolering i krybekældre og isolering af gulv over en krybekælder. Vidste du for eksempel, at højden på en krybekælder er afgørende for, hvordan den skal isoleres? Eller at der er præcise mål for, hvornår en kælder er en krybekælder eller et hulrum? Udover de forskellige isoleringsmetoder kan du også blive klogere på de moderne isoleringsmaterialer, der bruges til at holdes boligen varm, og som du kan få gavn af i krybekælderen. Til sidst er der gode oplysninger om, hvordan du nemt og uforpligtende vurderer prisen på forskellige isoleringsopgaver og indhenter gode tilbud fra fagkyndige håndværkere med 3byggetilbud.dk.
Fordele ved kælder- og gulvisolering
Bortset fra måden som isoleringen muligvis skal udføres på, er der ikke forskel god gulvisolering og isolering af en krybekælder. Det har nemlig den samme betydning for både indeklimaet, oplevelsen af rummet og varmeregnskabet. En uisoleret krybekælder kan betyde et stort varmetab fra rummet.
Nybyggede huse er altid udrustede med moderne og effektiv isolering. Men efterisolering på eksisterende bygninger hører ikke til de billigste håndværksopgaver. Det kan ikke desto mindre godt betale sig at anskaffe god krybekælder-isolering. I mange tilfælde kan det nemlig betragtes som en investering.
Afhængigt af, hvor godt resten af huset er isoleret, og hvad husstandens forbrugs i øvrigt er, kan god efterisolering i krybekælderen relativt hurtigt gøre varmeregningen mere overkommelig. Et velisoleret hus er også mere skånsomt for klimaet. Og selvom der går længere tid, inden udgifterne er tjent ind igen, er der stadig fordele ved det forbedrede varmeregnskab. Et hus, der er grundigt isoleret fra top til bund, kan nemlig opnå en betragteligt højere værdi på boligmarkedet end en dårligt isoleret ejendom, fordi de nyere også kan forvente mindre varmeudgifter.
Hvad er en krybekælder?
Spørgsmålet lyder måske meget enkelt. Og en del af svaret findes selvfølgelig i navnet: Det er en kælder, hvor der kun er plads til at krybe sig frem. Men i realiteten er der ret stor forskel på de kældre og hulrum, der er under stuegulvene i vores boliger.
Normalt definerer man en krybekælder som et kælderrum, der er mellem en halv og en halvanden meter i højden. Det er med andre ord en kælder, hvor der ikke er plads til at stå oprejst, men som stadig er så stor, at den ikke blot kan betragtes som et hulrum under gulvet. Og det har faktisk stor betydning, når det kommer til isolering.
Hvis krybekælderen er høj nok til, at isolatøren kan arbejde der, vil isoleringen som regel skulle udføres nedefra. Det betyder, også, at der skal indbygges en såkaldt dampspærre for at beskytte rummet mod fugt. Den monteres direkte under gulvet, inden isoleringsmaterialet fastgøres. Det er typisk bløde plader eller såkaldte batts. En lav krybekælder kan man isolere oppefra, typisk ved at indblæse isoleringsmaterialet gennem et hul i gulvet. I så fald er materialet altid et granulat.
Hvilke isoleringsmaterialer findes der?
I den moderne byggeindustri er der udviklet mange materialer, som kan bruges til at isolere vores huse og bygninger til gavn for både økonomien og klimaet. Naturmaterialer som halm og muslingeskaller har også fundet anvendelse i mere eksperimentelt byggeri. Men det er naturligvis bygningsdelen og dens placering, der er bestemmende for, hvilken type af isolering, der skal anvendes. Når det kommer til krybekældre og gulve er de mest almindelige materialer:
- Flamingo
- Papiruld
- Mineraluld
Isolering af en krybekælder med flamingo eller polystyren er typisk en mulighed, hvis hulrummet kan isoleres oppefra. Og i så fald indføres flamingoen som et granulat, altså små kugler eller ”fnuller”, der hæfter sig på elementerne i hulrummet eller fylder det op. Polystyren er et plastik-materiale, der kan indeholde store mængder af luft, som sikrer den høje isoleringsevne. Flamingoen kan også bruges til isolering i pladeform, men det anvendes oftest i andre situationer, for eksempel i et terrændække, hvor det vandafvisende kvaliteter kan udnyttes.
Man kan også gennemføre isoleringen af en krybekælder med papiruld. Det er et miljøvenligt materiale skabt af genbrugspapir, som også kan bruges til indblæsning i hulrum. Det gør det velegnet til isolering i både gulve og krybekældre. I produktionen behandles papirulden med kemiske midler, der gør materialet mere brandsikkert, så det trygt kan indbygges i vores huse.
Mineralulden er endnu et effektivt isoleringsmateriale, og herhjemme kender mange det under navnet Rockwool. Det er lavet af sten eller sand, som er forarbejdet for at opnå den meget fine og bløde kvalitet, der gør det velegnet til at holde på varmen i rummet. Mineraluld er naturligt brandsikkert, og samtidig modstandsdygtigt overfor svamp og lignende skadelige påvirkninger. Det kan også bruges til isolering i krybekældre, oftest i form af batts eller bløde plader, der fastgøres under gulvet nedefra.
Hvordan vurderer man isoleringsværdien?
Hvis du overvejer at efterisolere en kælder eller gulv, og har kigget på forskellige byggematerialer, har du sikkert også set betegnelserne U-værdi og λ-værdi eller lambda-værdi. Det er nemlig dem, man bruger til at udtrykke isoleringsevnen for et givent materiale, for eksempel en plade med Rockwool eller træet i et gulv. Betegnelserne kan også bruges om en hel bygningsdel som en væg eller et gulv over en krybekælder. Det er relevant at kende begge betegnelser, fordi de bruges i forskellige beskrivelser og vejledninger om isolering. I de konkrete produktbeskrivelser er lambda eller λ dog det meste almindelige.
Lambda-værdien, der også betegnes med det græske bogstav λ, er et udtryk for et materiales evne til at lede varme. Og ligesom med U-værdien, der betegner den samlede isoleringsevne, gælder det, at jo lavere værdien er, desto bedre er isoleringen. Et lavt tal betyder, at kun meget lidt varme kan slippe igennem. Typisk testes isoleringsevnen ved at materialet placeres med en temperaturforskel på en grad fra den ene side til den anden. Ved at måle temperaturændringen efter et givent tidsrum, kan man konstatere, hvor meget varme, der er sluppet igennem til den ”koldere” side.
Isolering af lav krybekælder
En meget lav krybekælder, typisk under 60 cm, kan i isoleringsmæssig sammenhæng næsten betragtes som et hulrum. Det vil sige, at den kan isoleres med de samme metoder, som man bruger til isolering i mindre hulrum, eksempelvis i etageadskillelser. Det er ofte en relativt billig isoleringsform, men til gengæld skal det udføres af en professionel isolatør.
I praksis betyder det, at man kan eller skal foretage isoleringen af krybekælderen oppefra. Det foregår ved, at der bores et mindre hul, eller løftes en plade i gulvet, som bruges til indblæsning af isolering i krybekælderen. Da det skal blæses ind, er materialet altid et granulat, altså små kugler eller ”uld”. Flamingo, papiruld og mineraluld er de mest almindelige isoleringsgranulater. Materialet er ofte tilsat en lim, der gør, at det kan hæfte på strøerne eller siderne af emnerne under gulvet.