En glarmester udfører en række forskellige opgaver, der har med glas at gøre. Det kan for eksempel være at sætte nye vinduer i huse og biler, opsætte glasdøre og -vægge, fremstille hylder og montrer i glas, indramme malerier og fremstille speciallavede spejle.
Derfor skal du bruge en glarmester

En glarmester kan stå for en lang række forskellige opgaver i dit hjem, din virksomhed og på din bil. Det kan for eksempel være at skabe store og flotte glaspartier, at opsætte glasvægge og at skifte autoruder. Nogle glarmestre er specialiserede indenfor et felt, det kan for eksempel være sikkerhedsglas, mens andre er mere bredt favnende.
Udover at du er sikker på, at løsningen er i en god kvalitet, når det er en glarmester, der har skabt den, får du også en løsning, der er skræddersyet til dine behov. Det betyder, at dit spejl for eksempel kommer til at passe præcis ind på dit badeværelse, og at du kan få smukke glashylder til din butik, hvor du kan udstille dine varer
Få 3 gratis tilbud på en glarmester
I samarbejde med 3byggetilbud.dk kan du få tre gratis og uforpligtende tilbud på glasopgaver udført af professionelle glarmestre.
Video: Sådan fungerer det
Derfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk
- Det er gratis og uforpligtende
- Bestil tilbud på kun 5 minutter
- Mulighed for at spare mange penge
Enterprisegaranti
Med 3byggetilbud.dks enterprisegaranti er du sikret for op til 35.000 kr. i tilfælde af håndværksmæssige fejl eller mangler.
Hvad siger andre:
Fungerer perfekt. Vi fik hurtigt tilbud, godt nok kun fra én, men det var den helt rigtige, prisen var god og arbejdet blev udført hurtigt og rigtig tilfredsstillende. – Anmeldelse fra Trustpilot.
Få 3 gratis tilbud på en glarmester
Hvad koster en glarmester i timen?
Det er meget forskelligt, hvor meget timeprisen er for at hyre en glarmester. Det kommer helt an på, hvor erfaren vedkommende er, og hvor stort et firma der er tale om.
Når du vil finde en billig glarmester, er det dog vigtigt, at du ikke kun ser på prisen. Du bør også se på, hvilke erfaringer andre har gjort sig med glarmesteren. En glarmester med en høj timepris kan vise sig at være den billigste løsning, hvis vedkommende skaber et resultat, der holder i mange år fremover.
Nogle af de opgaver, som glarmesteren udfører mange af, har vedkommende en fast pris på. Det kan for eksempel være termoruder, afskærmning af brusebad og at opsætte et spejl på badeværelset. I forhold til sidstnævnte har glarmesteren typisk en kvadratmeterpris. Jo større et spejl du skal have, desto dyrere bliver det altså.
Sådan får du den bedste pris på glarmesteropgaver
Når du ser timeprisen for glarmesteren, er det naturligt, at du går på jagt efter en, der er så billig som muligt. Den bedste måde for dig til at gøre det er, at du får tilbud fra i hvert fald tre forskellige firmaer. Du bør altid vælge lokale firmaer, da du typisk betaler for den tid, som det tager for glarmesteren at komme hjem til dig. Derfor er der ingen grund til at vælge en, der har værksted langt væk.
De tre tilbud gør, at du får en rimelig ide om, hvad prislejet er i dit område. Det er med til at sikre, at du kan få den lavest mulige pris. Hvis du føler, at prisen er for høj hos de tre, som du har kontaktet, kan du prøve at kontakte nogle flere, indtil du finder en, der har en pris, som du er tilfreds med. Det kræver dog, at du har god tid til at vente på, at opgaven bliver løst.
Når du får et tilbud fra en glarmester, vil vedkommende i nogle tilfælde kunne give dig en pris med det samme. Det vil typisk være, hvis der er tale om standardopgaver, som dem nævnt ovenfor. Det kan dog også være nødvendigt for glarmesteren at komme hjem til dig for at se på stedet, hvor du skal have udført arbejdet. Det er typisk ved større projekter.
Få tre tilbud fra glarmestre med 3byggetilbud.dk
Det kan lyde meget besværligt, at du skal bruge tid på at ringe rundt til mindst tre glarmestre for at få en god pris. Det kan da også være forholdsvis tidskrævende. Hvis du gerne vil gøre det nemt for dig selv, er det derfor en god ide, at du kontakter vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.
De arbejder sammen med en række forskellige håndværkere og kan få de relevante glarmestre til at kontakte dig, når du henvender dig til dem. Du skal bare skrive, hvilken opgave det drejer sig om, og hvor du bor henne i landet, så får de tre glarmestre til at ringe til dig.
Hvis det er en større opgave, det drejer sig om, skal du dog være indstillet på, at glarmesteren skal se nogle billeder eller skal hjem til dig for at kunne give et tilbud.
Find en glarmester nær dig
Forskellige typer af glarmestre
Der findes en række forskellige former for glarmestre. Nogle af de mest almindelige er:
- Kommercielle glarmestre: de udskifter ruder, fremstiller speciallavede spejle, sætter glaspartier op og lignende opgaver for private og virksomheder.
- Sikkerhedsorienterede glarmestre: har specialiseret sig i løsninger med glas, der er sikkert i forhold til brand, brud og endda skyderi. De skaber primært løsninger til virksomheder, men du kan selvfølgelig også hyre dem som privat kunde.
- Dekorative glarmestre: kan for eksempel skabe smukke glasmosaikker, glasmalerier og andre opgaver, der kræver en særlig kreativ forståelse.
I praksis vil det dog ikke betyde så meget for dig. Når du søger på nettet efter en glarmester, der kan hjælpe dig med at løse din opgave, er det jo kun de relevante, der dukker op.
Hvilke opgaver udfører en glarmester?
Eksempel på tilskæring af glas.
Du kan få hjælp til en lang række forskellige opgaver af en glarmester. Nogle af de mest almindelige opgaver er at:
- Skifte knuste eller defekte ruder
- Montere aluminiums- og glasfacader
- Skabe glasmosaikker og glasmalerier
- Montere forsatsruder
- Fremstille glasdøre
- Opsætte glasskillevægge
- Fremstille hylder og glasmontre
- Fremstille glasbordplader
- Indramme plakater, malerier og lignende
- Udskifte autoruder på biler, typisk under navnet glasmontør
- Fremstille speciallavede spejle
Udover at udføre speciallavede løsninger til private kunder og virksomheder, er der også mange glarmestre, der har en butik i tilknytning til deres værksted. På værkstedet fremstiller de for eksempel rammer, spejle og andre løsninger, som de sælger i butikken.
Udskift dine blyindfattede ruder
I ældre bygninger er det stadig muligt at se smukke blyindfattede ruder. Ønsker du nogle mere energirigtige ruder, men vil du stadig gerne beholde dine smukke mosaikker, kan du også få en glarmester til at gøre det. Mange glarmestre synes, at det er en særlig sjov opgave, fordi de får mulighed for at bruge deres kreativitet og deres erhverv til at bevare rudernes originale udtryk.
Få sat nye autoruder i bilen
Forruden i din bil er enormt vigtigt for, hvordan sikkerheden kommer til at være. Hvis ruden ikke er sat korrekt i, risikerer du, at den falder ud, hvis du kommer ud for et uheld. Det kan gøre, at taget bliver trykket ned, og det kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor er det vigtigt, at du får sat dine autoruder i af en professionel.
I en noget mere stille og rolig boldgade kan en glarmester også hjælpe dig med at få repareret din forrude, hvis der er kommet et stenslag i den.
Glarmester skaber smukke hylder, bordplader og montrer i glas
Vil du udstille noget er hylder, borde og montrer i glas oplagte for dig. Det kan du både bruge i din forretning og i dit hjem. Glarmestre kan fremstille hylder, bordplader og montrer, der passer til de mål, som du ønsker. Når du får en glarmester til at udføre arbejdet for dig, kan vedkommende virkelig være kreativ i forhold til former, indhak og lignende.
Udskifte knuste og defekte ruder – eller opsætte energiruder

Er din rude knust eller defekt, er det selvfølgelig helt åbenlyst, at du skal have en glarmester til at udskifte ruden. Hvis du derimod har en hel rude, kan der dog stadig også godt være god mening i, at du får skiftet ruderne.
Det er først og fremmest, hvis du har nogle gamle vinduer. Hvis dine vinduer er mere end 25 år gamle, kan du være sikker på, at det er termoruder. De er ikke lige så tætte som energiruder, derfor kan der være mange penge at spare på varmeregningen ved, at du får nye vinduer.
Fremstille og opsætte speciallavede spejle
Vil du have en smuk løsning med spejle, bør du få en glarmester til at udføre den. Vedkommende kan fremstille et spejl, der er speciallavet til det rum, som det skal hænge i. Lige meget om du gerne vil have et spejl på dit badeværelse, i entreen eller i stuen, eller om du gerne vil have flotte spejle i prøverummet i din butik, kan en glarmester stå for at skabe den rigtige spejlløsning.
Indramning af plakater og malerier
Mulighederne er stort set uendelige, når du får en glarmester til at stå for indramning af dine plakater, malerier, fotos og alle andre former for billeder. Vedkommendes store ekspertise gør, at det kan gøres, så det fuldstændig passer til det, som du har tænkt dig.
En glarmester vil altid have mange forskellige rammer, som du kan vælge imellem. Det er dermed ikke kun selve glasset, som vedkommende står for, men også at finde en smuk ramme, der passer til.
Døre og skillevægge i glas
Døre og skillevægge i glas giver et godt lys i rummet, samtidig med at de giver den afskærmning, som du ønsker. Glasdøre er for eksempel meget populære at have som terrassedør, så du kan nyde udsynet over din have – selvom døren er lukket. Nogle kan også godt lide at have en glasdør som hoveddør, så de kan se, hvem der står på den anden side, og få mere lys ind i entreen.
En glasskillevæg er mest brugt på badeværelset, hvor den giver en god afskærmning til bruseren uden at være for dominerende. De kan dog også bruges i hjemmet eller på kontoret, hvor de kan være med til at skabe flere rum i rummet.
En glarmester kan fremstille både glasdøre og glasvægge, så de passer præcis til det sted, hvor de skal stå. Det er med til at gøre, at du får en smuk og specialdesignet løsning.
Glarmester sætter drivhus og udestue op
Drømmer du om at kunne gro dine egne grøntsager i et drivhus? Eller ønsker du måske et orangeri, hvor du kan forlænge sæsonen? Eller er det en udestue, der er bygget på dit nuværende hus, som du drømmer om? Så kan du også få en glarmester til at fremstille det for dig. Fordelen ved at få en glarmester til at skære drivhusglas for dig er, at vedkommende kan skære det, så det passer til dine mål. Dermed behøver du ikke at nøjes med et standard drivhus.
Få hjælp af en glarmester døgnvagt
Ikke alle skader på glas sker inden for normal arbejdstid. Både vejret, indbrud og hærværk kan gøre, at du har brug for en glarmester om natten, i weekenderne og på helligdage. Derfor er der nogle glarmestre, der har døgnvagter. Det gør det muligt for dig at få fat på dem på alle tider af døgnet.
Når du kalder en glarmester ud på en døgnvagt, bliver skaden ikke repareret på stedet. I stedet bliver der dækket af, og glarmesteren fjerner det knuste glas. Det gør det muligt for jer at klare jer, indtil glarmesteren har tid til at udføre arbejdet for jer, når det bliver hverdag igen.
Det koster selvfølgelig ekstra, når I skal have fat på en glarmester midt om natten. Hvor stort et tillæg, der er på opgaven, varierer fra firma til firma. Inden du får glarmesteren til at komme, er det altid en god ide, at du forhører dig om, hvad det vil komme til at koste, hvis vedkommende skal hjem til dig.
Hvad koster en glarmester?
Typisk ligger timeprisen for en glarmester på omkring 350 kroner. Nogle er dyrere, andre er billigere. Når du vil finde en billig glarmester, er det dog vigtigt, at du ikke kun ser på prisen.
Hvilke opgaver udfører en glarmester?
Du kan få hjælp til en lang række forskellige opgaver af en glarmester. Nogle af de mest almindelige opgaver er at: skifte knuste eller defekte ruder, montere forsatsruder, fremstille glasdøre og meget mere.
Hvornår kan jeg få hjælp af en glarmester?
Nogle glarmestre har døgnvagter. Det gør det muligt for dig at få fat på disse på alle tider af døgnet. Når du kalder en glarmester ud på en døgnvagt, bliver skaden ikke repareret på stedet. I stedet bliver der dækket af, og glarmesteren fjerner det knuste glas