Både når du skal købe, sælge og bygge nyt, har du brug for en byggesagkyndig til at hjælpe dig.
I alle tre situationer skal du dog også bruge penge på meget andet. Derfor er du helt sikkert interesseret i at finde en byggesagkyndig til den rigtige pris.
Prisen varierer selvfølgelig alt efter, hvilket opgave du skal have udført, og hvor stor en bolig der er tale om.
Her på siden kan du bl.a. få gode råd til, hvordan du finder en dygtig byggesagkyndig til den bedste pris.
Få de bedste priser på byggesagkyndige
Hvis du vil gøre det nemt og prisvenligt for dig selv, kan vi anbefale dig at bruge vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk til at indhente tilbud på byggesagkyndige. Her kan du være heldig at spare op mod 50% ift. de priser du selv kan forhandle dig frem til.
Få 3 tilbud på byggesagkyndige
3byggetilbud.dk arbejder sammen med en lang række forskellige beskikkede byggesagkyndige, der alle står klar til at byde ind med en god pris.
Det eneste du skal gøre for at få de tre tilbud er at udfylde en tilbudsformular med følgende oplysninger:
- Beskrivelse af din opgave (jeg søger en byggesagkyndig til…)
- Kontaktoplysninger
Hvad siger tidligere brugere af 3byggetilbud.dk?
Hurtig behandling af forespørgsel. God opfølgning igennem hele forløbet. Gjorde brug af en af tilbudsgiverne. Arbejdet udført ifht. Aftale – rigtig god oplevelse. Kan varmt anbefales.
Udtalt af Stine Lundtoft på Trustpilot.dk.
Pris: Hvad koster en byggesagkyndig?
Priserne på en byggesagkyndig ligger i gennemsnit mellem 4.000 og 5.000 kr.
Der er dog selvfølgelig forskel alt efter, hvor stor en bolig der er tale om, og hvilken opgave du skal have udført. De mest almindelige priser er:
- Tilstandsrapport: Koster mellem 4.000 og 5.000 kroner. Det kommer an på, hvor stor boligen er, og hvad det enkelte firma tager for opgaven. Læs mere om priser på tilstandsrapport i denne guide.
- Køberrådgivning: Prisen på køberrådgivning ligger på omkring 3100 kroner. Derudover kommer udgifter til transport for den byggesagkyndige.
- Køberrådgivning på nybyggeri: Når du skal have bygget et nyt hus, bør du have den byggesagkyndige med på råd helt fra start af. Det gør, at vedkommende løbende kan kontrollere, at huset lever op til standarderne. Det gør selvfølgelig også, at prisen bliver højere, når der er flere besøg.
Få 3 tilbud på byggesagkyndige
Samlet pris på tilstandsrapport, el-eftersyn og energimærkning
I forbindelse med et hussalg skal du udover en tilstandsrapport også have udarbejdet en energimærkning på huset og have foretaget et el-eftersyn. Det er ikke nødvendigvis den byggesagkyndige, der udarbejder de to rapporter. Der er dog mange firmaer, der tilbyder en samlet pris på dem. Det skyldes, at de har ansat kvalificeret personale, der kan klare alle tre former for opgaver.
Normale priser for energimærke og el-eftersyn er:
- Energimærke: Prisen bliver løbende justeret af Energistyrelsen, der fastsætter prisen. Der er en række faktorer, der udløser rabatter, for eksempel hvis ejendommen er opført før 1980. I 2019 koster det:
- 6.071 kroner for en bygning under 100 m2
- 6.679 kroner for en bygning på mellem 100 og 199 m2
- 7.285 kroner for en bygning på mellem 200 og 299 m2
- El-eftersyn: Prisen på el-eftersynet afhænger af, om huset er opført før eller efter 2001. Er det opført før, vil eftersynet være lidt dyrere, end hvis det er opført senere. Derudover afhænger prisen også af størrelsen. Generelt ligger prisen på mellem 1.500 og 3.500 kroner.
Når du får et tilbud på alle tre, kan du forvente at spare en del penge. Typisk kan du finde tilbud fra helt ned til 9000 kroner for alle tre rapporter. Priserne afhænger dog igen af boligens størrelse, alder, konsulenternes kørsel og en række andre faktorer.
Indhent flere tilbud og spar tid og penge
Lige meget om du vil have et samlet tilbud på både tilstandsrapport, energimærke og el-eftersyn, eller du bare ønsker et tilbud på en af delene, er det altid en god ide, at du får i hvert fald tre tilbud. Det er med til at gøre, at du får en langt bedre ide om, hvordan prisniveauet er i dit område.
Du kan få de tre tilbud ved at ringe rundt og fortælle, hvad opgaven går ud på. Typisk har de forskellige firmaer faste priser, så de med det samme kan fortælle dig, hvor meget det bliver. De behøver derfor ikke som andre håndværkere at tage ud og se på boligen for at kunne give dig et tilbud.
Brug 3byggetilbud.dk til at få tre tilbud
En nem måde til at få de tre tilbud er, hvis du bruger vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk. De har et stort netværk af byggesagkyndige og kan derfor nemt sætte dig i forbindelse med tre, der har en høj kvalitet, og som har tid til din opgave nu.
De tre byggesagkyndige, der afgiver tilbud til dig, ved alle, at der også er to andre, der giver dig et tilbud. Det er typisk med til at gøre, at de er lidt mere skarpe på prisen i forhold til, hvis du bare ringer selv. Udover prisen gør det dog også, at de lige højner niveauet en anelse, når de er ude hos dig, da de gerne vil imponere 3byggetilbud.dk, fordi det er en nem måde at få kunder på.
Når du bruger dem, kan du altså være sikker på, at det er en byggesagkyndig, der har et højt niveau. Samtidig sparer du meget tid på ikke selv at skulle ringe eller skrive rundt. Når du har modtaget de tre gratis tilbud, står det dig selvfølgelig frit for, om du vil tage imod dem eller ej.
Få 3 tilbud på byggesagkyndige
Hvad er en byggesagkyndig?
En byggesagkyndig er en person, der rådgiver i forbindelse med byggeri. Alle må kalde sig byggesagkyndige, men for at udarbejde tilstandsrapporter kræver det, at vedkommende er beskikket byggesagkyndig. Det betyder, at vedkommende har en relevant uddannelse som ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør og har mindst fem års erfaring inden for de seneste 10 år med at arbejde med byggeri.
Derudover har vedkommende deltaget i et optagelseskursus hos Sikringsstyrelsen. Det er dem, der styrer, hvem der må komme på kurset. På optagelseskurset får den byggesagkyndige en række værktøjer og viden, men forventes også selv at have sat sig ind i loven og håndbogen for området.
Når kurset er slut, er der en skriftlig eksamen. Først, når den byggesagkyndige har bestået eksamenen, må vedkommende udfærdige tilstandsrapporten. Den megen kontrol giver dig derfor en større sikkerhed for den byggesagkyndiges niveau.
Hvad laver en byggesagkyndig?
En byggesagkyndig kan hjælpe dig både i forbindelse med køb og salg af din bolig. Skal du bygge en ny bolig, kan den byggesagkyndige også være med helt fra starten og sikre, at byggeriet bliver udført korrekt. I alle tilfældene hjælper den byggesagkyndige dig altså med at få et køb, salg eller nybygget hus, der lever op til de krav, som loven stiller.
1. Udarbejdelse af tilstandsrapport
Først og fremmest kan en byggesagkyndig selvfølgelig hjælpe dig med at udarbejde en tilstandsrapport til din bolig, når du skal flytte. Det er kun, når du flytter fra en villa, rækkehus, villalejlighed eller anden form for enfamiliebolig, at det er nødvendigt for dig at få udfærdiget en tilstandsrapport.
Når du flytter fra en ejerbolig, er det typisk ikke muligt, da en komplet tilstandsrapport ville kræve, at den byggesagkyndige gennemgik installationer, der lå uden for lejligheden, og som måske er svære at komme til.
Den byggesagkyndige har et skema, som han eller hun gennemgår boligen ud fra. Det er kun boligens synlige dele, der bliver vurderet. Hver bygningsdel får en karakter fra IB – ingen bemærkninger – til UN – undersøges nærmere. Deriblandt er K0, K1, K2 og K3, hvor K3 repræsenterer de fejl, der kan give skader på andre bygningsdele.
Det, som den byggesagkyndige ikke kan se med det blotte øje, skal du som sælger give oplysninger om i et særligt skema. Den byggesagkyndige kan ikke udfærdige det for dig, men kan hjælpe med at svare på spørgsmål, hvis du er i tvivl.
Hvad indeholder tilstandsrapporten ellers?
Udover den byggesagkyndiges vurdering og dine oplysninger lægger den byggesagkyndige også en række generelle oplysninger om boligen med i tilstandsrapporten. Det er for eksempel en generel vurdering af, hvor lang en levetid taget har.
Den byggesagkyndige vurderer ikke ud fra det faktiske tag, da det kan være umuligt at tilgå det. I stedet sker vurderingen på baggrund af, hvilket materiale taget er i, og hvor længe det er siden, at det er blevet lagt. Den byggesagkyndige vurderer, om det vil kunne holde i mindre end fem år, fem til ti år, eller mere end ti år.
Derudover bliver der også vedlagt oplysninger om den generelle hustype. Der findes 34 forskellige hustyper, og den byggesagkyndige vurderer, hvilken der passer til din bolig. Er der flere typer, der passer på din bolig, for eksempel hvis der er en ældre hovedbygning og en nyere tilbygning, kan den byggesagkyndige vedlægge oplysninger om flere hustyper.
Se også: Rådgivende ingeniører
Ikke et krav med en tilstandsrapport
Når du sælger din bolig, er det ikke et krav, at du får udfærdiget en tilstandsrapport. Du må gerne sælge din bolig uden. Typisk vil det dog være noget, som potentielle købere lægger meget vægt på, og du kan derfor mindske antallet af interesserede købere betydeligt.
Derudover er tilstandsrapporten også en forudsætning for, at du kan tegne en ejerskifteforsikring, når boligen er blevet solgt. Ejerskifteforsikringen er en forsikring for både dig og køberen af boligen. Den sikrer, at du ikke senere skal betale for forbedringer af boligen, samtidig med at den giver ejeren mulighed for at få penge fra forsikringen til forbedringer.
Ejerskifteforsikringen dækker typisk i 10 år, og det er normalt, at køber og sælger deler udgiften til den. Normalt vil du som sælger indhente et tilbud på den, som du er tilfreds med. Hvis køberen vælger at gå med en dyrere løsning, skal du kun betale halvdelen af den forsikring, som du selv foreslog. Køberen betaler altså for merudgiften. En ejerskifteforsikring koster typisk mellem 10.000 til 25.000 kroner.
2. Køberrådgivning i forbindelse med huskøb
Når du køber en bolig, er det rart for dig, at du får en uvildig person til at gennemgå den. Du har selvfølgelig tilstandsrapporten, der fortæller dig noget om fejl og mangler på huset, men hvis du ikke arbejder med byggeri til daglig, kan det være svært for dig at vurdere, hvilken betydning de forskellige fejl kommer til at have.
Mange ser K3’erne som de værste fejl, men i nogle tilfælde er de faktisk ikke så dyre at rette. Det kan for eksempel være, hvis der er tale om en løs flise på badeværelset. K1’ere kan derimod være fejl af mere kosmetisk karakter, som buler i tapetet, der kan koste mange flere penge at ordne.
En byggesagkyndig vil hurtigt kunne råde dig til, hvad de forskellige fejl vil koste at udbedre, og hvilke fejl du bør satse på at udbedre. Dermed har du et langt bedre grundlag for at vurdere, om du har lyst til at købe boligen eller ej.
Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at få den byggesagkyndiges vurdering af, hvor lang levetid taget har. Den byggesagkyndige, der har udfærdiget tilstandsrapporten, har udelukkende baseret sit skøn på tagets levetid på, hvilket materiale det er i, og hvornår det er lagt. Derfor er det vigtigt, at du som køber får din egen byggesagkyndiges vurdering.
3. Køberrådgivning i forhold til det, der ikke står i tilstandsrapporten

Udover at en byggesagkyndig kan rådgive dig i forhold til det, der står i selve tilstandsrapporten, kan vedkommende også rådgive dig i forhold til en lang række aspekter, der ikke er nævnt, men som det stadig er rart for dig at vide noget om, inden du køber boligen.
Det kan for eksempel være, hvordan indeklimaet er i boligen. Vi bruger rigtig meget tid i vores hjem, og det er derfor vigtigt, at der er et godt indeklima både i forhold til varme og ventilation. Hvis du har små børn, er det særligt vigtigt. Flytter du ind i en bolig, hvor der tidligere har kun har boet et menneske, kan den byggesagkyndige hjælpe dig med at vurdere, hvad det kommer til at betyde, at I nu bor flere.
Hvis du gerne vil bygge boligen om, efter du er flyttet ind, kan den byggesagkyndige også komme med sit bud på, hvad det vil komme til at koste, og om det vil være med til at øge boligens værdi eller ej.
4. Køberrådgivning i forbindelse med nybyggeri
Når du skal bygge et nyt hus, har du allerede købt grunden og valgt, hvilken form for hus du gerne vil have bygget, og hvem der skal stå for entreprisen. På mange måder har du altså allerede købt din bolig. Alligevel kan du godt få køberrådgivning af en byggesagkyndig. Vedkommende kan nemlig sikre, at boligen bliver udført sådan, som du har betalt for det.
For at sikre dig bedst muligt bør du have den byggesagkyndige med helt fra start af. Det giver vedkommende mulighed for at opdage fejl og mangler, der ellers ikke er synlige. For eksempel er det ikke muligt for den byggesagkyndige at se, at kloakken er ordentligt tilsluttet, eller at der rent faktisk er ledninger i væggene, når først boligen står færdig. Hvis vedkommende er med undervejs, kan han eller hun for eksempel bede om at se billeder af det.
Det lyder utroligt, at der skulle være nybyggede huse, der ikke bliver tilsluttet til kloakken, og hvor der ikke er elkabler inde i væggen, selvom der er et stik. Der er dog desværre nogle firmaer, der ikke har en særlig høj moral i forhold til den slags og derfor ikke har noget imod at aflevere et ufærdigt hus. I sidste ende er det dig som ejer, der kommer til at betale.
Ikke ualmindeligt med fejl på nybyggeri
Selvom et hus er nybygget, betyder det langt fra, at det ikke har nogen fejl. Inden du kan flytte ind, skal det derfor altid gennemgås af en byggesagkyndig for at blive erklæret egnet til beboelse. Når du har haft din egen med hele vejen, vil du dog i langt højere grad sikre, at alt bliver udført, som du har aftalt med håndværkerne.
Når den byggesagkyndige er med fra start, kan vedkommende for eksempel sikre, at det er de rigtige materialer, der bliver brugt til byggeriet, og at de er i en ordentlig kvalitet. Der er eksempler på, at håndværkere bruger materialer i en ringere kvalitet end det, du har betalt for. Det kan være, at de ikke har været opmærksomme på det, eller at de slet og ret prøver at snyde dig. Den slags kan den byggesagkyndige dog fange.
Det er selvfølgelig dyrt, når du skal have den byggesagkyndige til at følge op på byggeriet løbende. I forhold til hvad det ellers koster at bygge et hus, er det dog ikke særlig meget. Derfor er det penge, der er godt givet ud i forhold til, at du får det, som du betaler for.
Hvorfor skal jeg bruge en byggesagkyndig?
Komplet Køberrådgivning har lavet en glimrende video om, hvorfor en byggesagkyndig ikke altid er nok ved køb af ejendom.
Det er kun en byggesagkyndig, der må udfærdige en tilstandsrapport. Hvis du ønsker sådan en i forbindelse med, at du sælger din bolig, er du altså nødt til at ansætte en byggesagkyndig til at stå for det.
Derudover er det svært for dig at vurdere, hvor store og omfattende udbedring af fejl og renoveringer bliver, hvis du ikke har nogen erfaring inden for byggeri. Som køber er den form for rådgivning derfor afgørende.
Klage over byggesagkyndig
Hvis du er utilfreds med det arbejde, som den byggesagkyndige har udført for dig, skal du starte med at klage til vedkommende selv. Det kan være, at I kan finde frem til en løsning, som I begge er tilfredse med.
Er det ikke muligt, kan du gå videre med din klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige. Så vil de se, om de kan gå videre med din sag. De mest almindelige sager, de ser på, er, hvis en sælger er uenig i en byggesagkyndigs vurdering af sin bolig.
Det er også Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byggesagkyndige, der løbende sørger for at kontrollere de forskellige byggesagkyndige rundt om i landet.
Hvad koster en byggesagkyndig?
Priserne på en byggesagkyndig ligger i gennemsnit mellem 4.000 og 5.000 kr. Der er dog forskel, og afhænger af, hvor stor en bolig der er tale om.
Hvad er en byggesagkyndig?
En byggesagkyndig er en person, der rådgiver i forbindelse med byggeri. Den byggesagkyndige har en relevant uddannelse som ingeniør, arkitekt eller bygningskonstruktør med mindst fem års erfaring inden for de seneste 10 år med at arbejde med byggeri.
Hvorfor skal jeg bruge en byggesagkyndig?
Det er en gode idé at benytte en byggesagkyndig. Vedkommende kan hjælpe med, at finde fejl i tilstandsrapporten eller overset af den anden byggesagkyndige der har udarbejdet tilstandsrapporten. Samt kan den byggesagkyndige give god råd til indretningen.