Padel, eller padel tennis som det også bliver kaldt, er en sportsgren, der stiger i popularitet i Danmark – og forståeligt nok. Sportsgrenen kan nemlig dyrkes af både børn, unge, voksne og ældre. Derudover er det også sjovt at spille padel, og det kræver at man er fire spillere; derfor er der også et vigtigt socialt aspekt ved sporten.
Hvis du også er blevet helt vild med at spille padel, overvejer du måske at få din egen padelhal. Eller måske vil du gerne opstarte padel i din lokale sportsforening? Ingen af delene er umulige. Derfor får du i det følgende svaret på, hvad en ny padelhal egentlig koster. Søger du uddybning kan du læse mere her om emnet.
Hvad koster en ny padelhal?
Det er vidt forskelligt, hvad en ny padelhal koster. Blandt andet afhænger det af, om du skal have opført en hel ny hal, eller om du i stedet blot skal have opført en padelbane i en eksisterende hal. Det er i sagens natur billigere kun at opføre en bane i stedet for en hel hal.
Prisen afhænger også af, hvilke konstruktioner og materialer du gerne vil benytte. Du kan efterhånden finde flere leverandører på det danske marked. Derfor vil du også nemt kunne indhente forskellige tilbud, der varierer prismæssigt.
Foruden selve banen skal der ofte også fundamenteres, hvilket naturligvis også koster penge. Derfor er det også meget forskelligt, hvad en padelbane koster.
Som tommelfingerregel kan du dog gå ud fra, at priserne cirka befinder sig mellem 200.000-250.000 kroner, hvis du vælger en nordisk leverandør.
Padelbane eller padelcenter?
Padel finder som bekendt sted på en padelbane. Men hvis du overvejer at opføre en padelbane, bør du først blive afklaret med, om du blot ønsker én padelbane, eller om du i stedet ønsker et decideret padelcenter.
I padelcenteret kan der være flere baner. Derfor er det ofte den foretrukne løsning blandt sportsforeninger. Desuden kan padelbanerne også nemt omdannes, så de kan bruges til for eksempel volleyball eller fodbold.
Hvis du derimod gerne vil have en padelbane i privaten, er én bane ofte nok.
Padelbanens areal
En normal padelbane har et spilleareal på 10×20 meter. Foruden spillearealet skal du også huske randfundamentet, som befinder sig udenfor banen. Hvis du derfor gerne vil have en normal padelbane, bør du arealmæssigt afsætte mindst 11×21 meter.
Det er også vigtigt med tilstrækkelig loftshøjde. Derfor bør der være mindst 6 meter til loftet – og gerne 8 meter hvis muligt.
Foruden banen får du også brug for udstyr til at spille. Det kan du finde hos Padelspecialist.dk.

Skriv et svar