Ser facaden træt og trist ud? Den gamle husfacade kan shines op med et simpelt virkemiddel: vandskuring.
Det hæver villaens udseende, så den fremstår flot og moderne, og resultatet får endda prisen på din bolig til at stige.
Vil du vække murværket til live igen? Her på siden kan du læse mere om, hvad en vandskuring koster. Du kan også blive klogere på, hvilke fordele og ulemper du kan opleve ved metoden, ligesom vi også guider dig gennem opgaven, hvis du gør det selv.
Få 3 gratis tilbud på vandskuring af hus
Hvad koster vandskuring?
Som tommelfingerregel kan du regne med, at det koster mellem 350-500 kroner per kvadratmeter for en vandskuring.
Det er prisen, du kan forvente, hvis du kan nøjes med den grå farve.
Ønsker du derimod en vandskuring med farve, vil det øge din pris.
Hvad vandskuring koster, kan være en mindre udfordring at give dig et konkret svar på.
Din pris bestemmes nemlig af, hvilken type du vælger. Sætter du alle sejl og vælger vandskuring af hus eller det blot en enkelt væg, der skal opgraderes?
Opgavens størrelse er den mest udslagsgivende faktor for, hvad arbejdet koster at udføre for jo større område, der skal behandles, jo flere materialer skal der bruges, og det hæver naturligt omkostningerne.
Vandskuring indendørs er også i en anden prisklasse, end vandskuring af hus eller væg udendørs.
Bor du tæt på store byer som København, Aarhus, Odense eller Aalborg? Det er markant dyrere at få opgaven udført, når du bor bynært. Har du derimod adresse, længere væk fra Alfarvej, kan du lune dig ved de lave priser.
Få 3 gratis tilbud på vandskuring af hus
I samarbejde med 3byggetilbud.dk kan du få tre gratis og uforpligtende tilbud på vandskuring af hus.
Video: Sådan fungerer det
Derfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk
- Det er gratis og uforpligtende
- Bestil tilbud på kun 5 minutter
- Mulighed for at spare mange penge
Enterprisegaranti
Med 3byggetilbud.dks enterprisegaranti er du sikret for op til 35.000 kr. i tilfælde af håndværksmæssige fejl eller mangler.
Hvad siger andre:
Jeg kom meget hurtigt i kontakt med den håndværker som jeg skulle bruge. Opgaven blev klaret lynhurtigt og til den aftalte pris. – Anmeldelse fra Trustpilot.
Få 3 gratis tilbud på vandskuring af hus
Her er de ting, der hæver din pris på vandskuring
Som nævnt er der flere parametre, der påvirker prisen. Er huset højt, så det er nødvendigt at opstille stillads eller lige frem køre en lift i stilling? Det gør arbejdet dyrere at udføre, og det samme gør sig gældende, hvis der skal transporteres meget affald væk, når opgaven er afsluttet.
Er du oplyst om alle de ting, der hæver din pris på vandskuring? Herunder kan du nærstudere de enkelte variabler, som sætter standard for, hvad regningen lyder på, når du skal have styr på de samlede omkostninger.
Din pris bliver påvirket af
- Antal kvadratmeter, som skal vandskures
- Antal vinduer og døre i hjemmet, som gør arbejdet vanskeligt at udføre
- Hvilken farve du ønsker (grå er det billigste valg, mens hvid vandskuring eller andre farvetoner er dyrere)
- Hjemmets beliggenhed
- Det enkelte firmas timepris for håndværkeren
- Dine ønsker til materialer og behovet for efterbehandling af facaden
Hvad er vandskuring?
Video af jem og fix.
Der er ingen tvivl om, at vandskuring gør underværker for villaens fremtræden. Ser facaden slidt og uplejet ud? Det kan heldigvis klares, så dit hjem igen kommer til at se flot, velholdt og moderne ud.
Når du vælger vandskuring til at forskønne husets ydre, forstærker du samtidig facaden, så den får en lang levetid. Arbejdet udføres ved, at der trækkes et lag mørtel på murværket, som efterfølgende skures, så sten og fuger forsvinder, men murstenenes struktur står skarpt.
Det er flot både til ældre og nybyggede huse, så uanset om du har bosat dig i en gammel, idyllisk landejendom eller har slået dig ned i et moderne boligkvarter, kan du få stor glæde af det effektfulde resultat.
Kend alle fordele og ulemper
De fleste vælger vandskuring, hvis murværket trænger til en opgradering, for pudsemetoden skjuler slidte mursten. Det giver en jævn, glat overflade, som fremstår velholdt og flot, og derfor er metoden så populær. Du får nemlig mulighed for at forandre husets udseende markant, og går du med salgstanker, kan det være en særlig fordel.
Du kan selvfølgelig også få glæde af den kosmetiske make over, selvom du ikke overvejer at sælge hjemmet. Kender du de mange fordele ved vandskuring? Herunder kan du finde vigtige informationer, der kan bringe dig tættere på, om metoden er den rigtige løsning for dig og din bolig.
Fordele ved vandskuring
Foruden den økonomiske gevinst, der opstår i forbindelse med en velholdt facade, er der også en række andre fordele, du får foræret, når du vælger vandskuring. Dem kan du blive klogere på her.
Her er fordelene
- Husfacaden står skarpt og fremstår ny, velholdt og velplejet
- Gamle, slidte mursten skjules under det pæne puds
- Metoden beskytter mursten og fuger, så facaden får større modstandskraft over for det drilske, danske vejr
- Mulighed for at ændre hjemmets udseende markant
- Mange flotte farver at vælge imellem
- Et billigere alternativ til en total renovering af facaden
- Boligens værdi øges
Overvejer du vandskuring af hus? Med de mange fordele in mente, må du også være bevidst om, at slangen i paradiset følger med. Derfor skal du naturligvis også oplyses om, hvilke ulemper du kan opleve, hvis du vælger at få pudset facaden med vand og mørtel.
Her er ulemperne
- Facaden kræver mere vedligehold end rå mursten
- En vandskuret væg påvirkes lettere af slag og stød end ubehandlet murværk
- Udføres arbejdet ikke korrekt, kan resultatet forringe boligens udseende og værdi
- Forkert påsmøring af mørtel får fejl i murværket til at træde frem
- Vandskuring kan ikke gøres om, så har du én gang valgt løsningen, er resultatet permanent
Vandskuring: Gør det selv
Video af Aalborg Portland.
Tør du tage kampen op med mørtel, vand og pudsebræt? Hvis du tør, hvad venter du så på? Det er bare med at få sikkerhedsbrillen sat foran øjnene og komme i gang. Du kan nemlig sagtens få succes med vandskuring på gør det selv-maner.
Før du kaster dig ud i projektet, må du hellere læse med her. Der er nemlig et par parametre, det kan være en god idé at kende, før du trækker i arbejdstøjet.
Uanset om det er vandskuring af væg eller hus – både udendørs og indendørs – må du vide, at arbejdet er tidskrævende at udføre. Det er ikke en opgave, du kan krydse af to do-listen en lørdag formiddag, mens ungerne til fodbold. Du skal afsætte god til pudsningen, for meget kan skride, hvis ikke du er omhyggelig fra start til slut.
Få 3 gratis tilbud på vandskuring af hus
Hvis du ikke mener, du har tiden eller evnerne til at få et flot resultat, kan du altid kontakte din lokale murer, som kan give dig et godt tilbud på vandskuring. På den måde kan du være helt sikker på, at resultatet står knivskarpt, når det sidste lag mørtel er masseret ind i murværket. Det kan spare dig for merudgifter, hvis du selv fejler undervejs i processen.
Når det så er sagt, skal du ikke holde dig tilbage, hvis du mener, du klarer opgaven til topkarakter. Herunder fortæller vi dig, hvilke materialer du skal bruge, hvis du tager kampen op mod mørnede mursten og forvitrede fuger.
Det skal du bruge til arbejdet
Når du vælger vandskuring som gør det selv-projekt, er det dit eget ansvar at få købt de rigtige materialer. Har du styr på, hvad du skal bruge? Det får du nu, hvor vi giver dig den komplette liste over ting, du skal bruge til arbejdet.
Det skal du bruge
- Vand
- Murerspand
- Murerske
- Trækbræt
- Flisefugesæt
- Boremaskine med piskeris
- Cement og mørtel
- Sikkerhedsbriller
- Arbejdshandsker
Er det første gang, du skal vandskure, kan du nemt komme til at bruge meget mørtel. Det er ikke unormalt, at man bruger 4-5 kilo mørtel per kvadratmeter, så derfor skal du sørge for at købe nok. Husk også at afsætte god tid til projektet, for det er tidskrævende arbejde at få et flot resultat.
Vil du have vandskuring med farve? Den mest anvendte farve er grå, men vil du have andre farvetoner, kan du købe en hæftemørtel i hvid, rød eller noget helt tredje. På den måde kan du sætte dit personlig præg på boligens fremtræden.
Vigtigt at vide før du går i gang
Før du griber fat i murerskeen, og sender det første lag mørtel mod murstenene, skal du være helt sikker på, at det er det rigtige valg at vandskure facaden. Du kan ikke gøre arbejdet om, for valget er permanent, så du kan ikke fortryde din beslutning efterfølgende.
Uanset om du skal i gang med vandskuring af væg indendørs eller udendørs, er det vigtigt at kende de rigtige blandingsforhold. Vi anbefaler derfor, at du altid følger anvisningen på den mørtel, du vælger at anvende til arbejdet. Det giver dig de bedste forudsætninger for at få et slutresultat, du kan være tilfreds med i lang tid fremover.
Når det er noteret, må du ikke heller underkende, hvor afgørende en ren facade er. Du kan ikke smøre puds på en beskidt og ødelagt facade, så først må du sikre dig, at murstenene er forholdsvist intakte. Er murværket stærkt beskadiget, får du ikke et succesfuldt resultat, og du kan samtidig risikere at smøre et alt for tykt lag mørtel på facaden. Bliver det flot? Nej. Derfor skal du rengøre facaden først, så du har de bedste betingelser for at få det look, du har i tankerne.
Tjek vejrudsigten
Du skal holde godt øje med vejrudsigten, før du vandskurer. Det er vigtigt for arbejdet, at både muren og luften er mere end 5 grader. Du skal ikke gå i kast med projektet, hvis det er frost, ligesom vi heller ikke anbefaler, at du vandskurer i regnvejr eller under meget høje temperaturer. Det forringer mørtlens mulighed for at hæfte på murværket, og det giver dig et dårligt resultat.
Brug diffusionsåben maling
Det er vigtigt, murværket er vådt, inden du begynder at vandskure. Derfor skal væggen vandes grundigt, før den behandles, men det er ikke alt, du skal huske.
Vil du male facaden efterfølgende? Hjemmet får en flot fremtræden, hvis de nypudsede vægge fuldendes med maling – og mulighederne for valg af farve er jo mange. Husk dog altid at anvende en diffusionsåben maling, så fugten ikke samler sig i murstenene og sprænger i frostvejr.
Total tjekliste
Det kan være svært at huske det hele, og især hvis det er første gang, du skal vandskure. Derfor har vi lavet en total tjekliste til dig, så du kan være helt sikker på, at der er styr på alle detaljer forud for projektets begyndelse.
Tjekliste
- Fjern nedløbsrør, bænke langs væggen, ledninger, krukker og andet, der kan forstyrre og sænke arbejdsgangen
- Udskift gamle mursten, inden arbejdet påbegyndes
- Sørg for at udbedre revner og porøse fuger
- Glatte mursten skal sandblæses før vandskuring, så pudset hæfter ordentligt
- Det er afgørende, at mørtel monteres grundigt i fuger, der er særligt slidte
- Tilbagelagte fuger skal fyldes forud for vandskuringen
- Mørtlen skal være tør i de reparerede fuger, før det efterfølgende arbejde kan gå i gang. Beregn en tørretid på op til 3 dage
Sådan vandskurer du
En ren mur i præsentabel stand er at foretrække, når du vandskurer. Det er nemlig det bedste underlag, hvis du vil sikre, at pudsen hæfter på din væg. Når der er styr på det, er du klar til at gå i gang.
Dagen før du vil vandskure væggen, kan du med fordel vaske muren ned og fjerne gammel maling og kalkrester. Skidt, mos og alger skal udryddes og afslut rengøringen med at vande facaden grundigt.
Næste dag er du klar til at blande mørtel. Har du styr på, hvilke blandingsforhold vandskuring kræver? Det er huset murværk, der bestemmer, hvilken type mørtel du skal anvende. Der findes flere typer, men vil du gøre det let for dig selv, anbefaler vi, at du bruger en mørtel, hvor du kun skal tilføre vand. På den måde kan du sikre, at de rigtige blandingsforhold opfyldes.
Mørtel og vand blandes i en spand med en boremaskine og piskeris, men har du en tvangsblander, kan du også anvende den. Start med at komme lidt vand i spanden, og øg derefter mængderne, så du undgår, at massen klumper.
Træk mørtel på murværket
Når mørtlen er blandet, skal den placeres på huset. Læg en god klat mørtel på trækbrættet, og træk så laget op ad facaden. Det er vigtigt, du kun afsætter et tyndt lag på maksimalt 2 millimeter, så du skal være meget omhyggelig. Lad laget side til der ikke kommer aftryk, når du rører ved det.
Er det nu? Så skal der skures. Bruger du mursten til vandskuring, skal stenene være våde hele tiden, så dyp dem kontinuerligt i en spand med vand. Det mest almindelige er dog at bruge et pudsebræt eller til filtsebræt til formålet. Det skal også være fugtigt, og med små cirkulære bevægelser skurer du mørtlen, til du når et resultat, du er tilfreds med.
Få 3 gratis tilbud på vandskuring af hus