• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bygga.dk

Bygga.dk

Få tilbud fra de rette fagfolk

  • Brancher
  • Opgaver
  • Om
  • Få 3 gratis tilbud

Tilstandsrapport (guide)

Hvad koster en tilstandsrapport? Se priser og læs hvordan du kan spare op mod 50%.

Du er her: Forside / Tilstandsrapport (guide)

Er du også i tvivl om, hvad en tilstandsrapport bør koste?

I denne guide kan du se eksempler på priser, så du har en ide om, hvad du kan forvente at betale for at få udført en tilstandsrapport af en byggesagkyndig.

Derudover viser vi dig, hvordan du hurtigt og nemt bestiller en billig tilstandsrapport i din by.

Indhold på denne side

  • Spar op mod 50% på tilstandsrapporten
  • Hvad koster en tilstandsrapport?
    • Priser
    • Sådan får du en billig tilstandsrapport
  • Hvad er en tilstandsrapport?
    • Tilstandsrapporten består af 3 dele
    • Beskrivelse af den generelle hustype
    • Sælgeroplysningsskema
    • Hvad indeholder tilstandsrapporten ikke?
  • Hvem laver en tilstandsrapport?
  • Hvor længe gælder en tilstandsrapport?
    • Vil du klage?
  • Tilstandsrapportens karaktersystem
    • IB: Ingen bemærkninger
    • K0: Kosmetiske skader
    • K1: Mindre alvorlige skader
    • K2: Alvorlige skader
    • K3: Kritiske skader
    • UN: Bør undersøges nærmere
  • Hvilke karakterer skal jeg være særligt opmærksom på?
    • Overvej som sælger at udbedre nogle af skaderne
  • Kan jeg sælge min bolig uden tilstandsrapport?
  • Tilstandsrapport og ejerskifteforsikring
  • Skal der udformes en tilstandsrapport på en ejerlejlighed?
    • Hvad koster en tilstandsrapport?
    • Hvor længe gælder en tilstandsrapport?
    • Skal der udformes en tilstandsrapport på en ejerlejlighed?

Spar op mod 50% på tilstandsrapporten

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, kan vi anbefale dig at bruge vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk til at indhente tilbud. Her kan du være heldig at spare op mod 50% ift. de priser du selv kan forhandle dig frem til.

3byggetilbud.dk arbejder sammen med en lang række forskellige beskikkede håndværkere og byggesagkyndige, der alle står klar til at byde ind med et tilbud.

Det eneste du skal gøre for at få de tre tilbud er at udfylde en tilbudsformular med følgende oplysninger:

  • Beskrivelse af din opgave (tilstandsrapport)
  • Kontaktoplysninger

Hvad siger tidligere brugere af 3byggetilbud.dk?

Hurtig behandling af forespørgsel. God opfølgning igennem hele forløbet. Gjorde brug af en af tilbudsgiverne. Arbejdet udført ifht. Aftale – rigtig god oplevelse. Kan varmt anbefales.

Udtalt af Stine Lundtoft på Trustpilot.dk.

Få 3 gratis tilbud på en tilstandsrapport

Hvad koster en tilstandsrapport?

Der er ingen grænse for, hvor meget en tilstandsrapport må koste. Derfor kan det være meget forskelligt fra firma til firma, hvad de tager for det. Det afhænger blandt andet af, hvor stor efterspørgsel, der er i dit område, og hvor stor din bolig er.

Priser

En tilstandsrapport koster typisk mellem 6.000 kr. og 11.000 kr.

Hvis din bolig er over 299 kvadratmeter, vil prisen dog være højere. Mange firmaer tilbyder en samlet pakkepris på tilstandsrapport og elinstallationsrapport, der begge skal udarbejdes i forbindelse med salget.

Som sælger skal du regne med også at betale det beløb, som den byggesagkyndige skal betale til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse.

Sådan får du en billig tilstandsrapport

Fordi det kan være så forskelligt, hvor meget det koster at få udformet en tilstandsrapport, er det altid en god ide, at du får flere tilbud fra byggesagkyndige. Det er med til at gøre, at du får en bedre ide om, hvordan prisniveauet er i dit område.

Derudover er det også en god mulighed for dig for at få en fornemmelse af, hvordan de forskellige bygningssagkyndige er, og om det er nogle, som du har lyst til at arbejde sammen med.

Som vi tidligere har nævnt, anbefaler vi at bruge vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk til at indhente tilbud på tilstandsrapporter.

Få 3 gratis tilbud på en tilstandsrapport

Hvad er en tilstandsrapport?

Tilstandsrapporten viser, om der er nogle problemer med huset. Samtidig muliggør den, at du som sælger og køberen kan tegne en ejerskifteforsikring. Den sikrer dig som sælger mod, at du kommer til at være ansvarlig for fejl og mangler på boligen, efter du har solgt den.

En tilstandsrapport fortæller om, hvordan tilstanden er for boligens synlige dele. Det er med til at gøre, at køberen ved, hvad han eller hun går ind til inden købet. Det er rart som køber at vide, hvad du står over for at skulle forbedre. Som sælger er du sikret i forhold til ikke at skulle stå til regnskab for skaderne på huset, efter det er blevet solgt. Med en tilstandsrapport er det nemlig muligt at få tegnet en ejerskifteforsikring, der tager hånd om de forskellige problemer.

Tilstandsrapporten skal udformes af en beskikket bygningssagkyndig og udføres på huse og sommerhuse. I nogle tilfælde bliver der også udarbejdet en tilstandsrapport på ejerlejligheder, men det er et langt mere omfattende arbejde, og det er derfor langt fra altid, at det bliver gjort.

Det er dig som sælger, der skal stå for at bestille en tilstandsrapport. Det kan du gøre ved at kontakte et firma direkte eller henvende dig til dit forsikringsselskab og høre, hvem de anbefaler. Du kan ikke få hjælp af ejendomsmægleren, da det ville skabe en interessekonflikt.

tilstandsrapporter
Du som sælger skal sørge for at bestille en tilstandsrapport.

Tilstandsrapporten består af 3 dele

En tilstandsrapport er en rapport, som sælgeren af boligen får en bygningssagkyndig til at udarbejde. Rapporten indeholder tre forskellige dele:

  1. Den bygningssagkyndiges gennemgang af boligen: Den bygningssagkyndige giver de forskellige bygningsdele en karakter i forhold til, om der er fejl, og hvor alvorlige de fejl er. Læs mere om karaktersystemet længere nede i teksten.
  2. Sælgerens bemærkninger om boligen, særligt de forhold, som den bygningssagkyndige ikke kan se og derfor ikke kan vurdere. Som sælger får du et skema, som du skal udfylde. Det er med til at gøre det nemt for dig at videregive de oplysninger, der er brug for.
  3. Oplysninger om bygningskonstruktioner og lignende oplysninger, der er vigtige i forhold til ejerskifteforsikring

Derudover indeholder tilstandsrapporten også et bud på, hvor længe taget på huset kan holde. Det er skabt ud fra den del, der vurderes at kunne holde i kortest tid. Vurderingen bliver skabt ud fra, hvilket materiale taget er i, og hvor længe det har ligget der. Den siger derfor ikke noget om, hvor længe det konkrete tag kan holde. Det kan variere alt efter, hvordan forholdene har været for det.

Tagets restlevetid bliver vurderet ud fra, om den bygningssagkyndige forventer, at det kan holde i op til fem år, mellem fem og ti år eller i mere end ti år. På den måde har køberen en god ide om, hvorvidt han eller hun snart skal til at bruge penge på et nyt tag til huset.

Beskrivelse af den generelle hustype

Med til tilstandsrapporten hører også en beskrivelse af den generelle hustype. Husene i Danmark bliver opdelt i 34 forskellige typer, og den, der passer til din bolig, bliver derfor lagt med. Hvis der er ikke er en hustype, der passer på din bolig, kan der ligge flere forskellige hustypebeskrivelser. Det kan for eksempel være, hvis det er et ældre hus, du har sat i stand, så det lever op til moderne standarder.

Beskrivelserne indeholder informationer om, hvad der er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med hustypen. Dertil kommer også information om kloakering og radon i forbindelse med den hustype.

Sælgeroplysningsskema

skema til tilstandsrapportSammen med tilstandsrapporten skal der også ligge et sælgeroplysningsskema. Det er altså et skema, som du som sælger skal udfylde. Det indeholder en række spørgsmål, som du skal besvare, og det er derfor rimelig nemt for dig at gå til. Hvis du er i tvivl om, hvad spørgsmålene betyder, kan du få hjælp af den bygningssagkyndige.

Den bygningssagkyndige kan dog ikke udfylde skemaet for dig. Det skyldes, at skemaet handler om de forhold, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at se. Det kan for eksempel være rørene i væggene. Det er dig som ejer af boligen, der har styr på dem, og det er derfor dig, der skal skrive, hvad du ved om dem.

Hvad indeholder tilstandsrapporten ikke?

Der er en række forhold, som tilstandsrapporten ikke indeholder noget om. Det er for eksempel almindeligt slid, hvilken stand hvidevarerne er i, og hvordan elinstallationerne har det. De bliver dog beskrevet i den elinstallationsrapport, der bliver bestilt sammen med tilstandsrapporten.

Hvem laver en tilstandsrapport?

Det er en beskikket bygningssagkyndig, der udarbejder en tilstandsrapport. Der er en række firmaer, som er godkendt til det, og du kan nemt finde en liste over dem på nettet.

Din ejendomsmægler må ikke hjælpe dig med at finde en bygningssagkyndig, da det ville være i konflikt med vedkommendes egne interesser: Ejendomsmægleren vil jo også gerne have, at boligen bliver solgt for så meget som muligt.

Du må dog godt få vejledning af ejendomsmægleren om, hvilke forsikringsselskaber der kan hjælpe dig med at finde frem til en beskikket bygningssagkyndig.

Hvor længe gælder en tilstandsrapport?

Når den bygningssagkyndige har været i din bolig og udført rapporten, skal han eller hun senest 14 dage efter indberette den. Når tilstandsrapporten er indberettet, gælder den i seks måneder.

Hvis din bolig ikke bliver solgt i løbet af de seks måneder, kan du få den fornyet for et mindre beløb, så du ikke behøver at få udarbejdet en helt ny rapport. Den nye rapport gælder derefter også i seks måneder.

Vil du klage?

Hvis du vil klage over tilstandsrapporten, anbefaler vi, at du læser mere på NævnenesHus.dk.

Tilstandsrapportens karaktersystem

Alle bygningsdele bliver gennemgået af den bygningssagkyndige og får derefter en karakter. Der er seks karakterer, og de er:

IB: Ingen bemærkninger

Karakteren giver næsten sig selv: Den bygningssagkyndige har ikke noget at bemærke i forhold til bygningsdelen.

K0: Kosmetiske skader

Skader, der ikke har nogen betydning for bygningens funktion, men hvor den bygningssagkyndige vurderer, at køberen måske har lyst til at udbedre dem alligevel.

K1: Mindre alvorlige skader

Skader der ikke har betydning for bygningsdelens funktion eller kan skade andre bygningsdele.

K2: Alvorlige skader

Skader, der giver skader på selve bygningsdelens funktion, men som ikke skader andre bygningsdele.

K3: Kritiske skader

Kritiske skader, der både påvirker bygningsdelens funktion og skader andre bygningsdele.

UN: Bør undersøges nærmere

Beskriver forhold, hvor det er tydeligt, at der er en skade, men hvor det er umuligt for den bygningssagkyndige at vurdere omfanget af den.

Hvilke karakterer skal jeg være særligt opmærksom på?

Du skal selvfølgelig være mest opmærksom på de alvorlige karakterer, UN, K3 og K2. Det er dog vigtigt, at du lægger mærke til, hvor de er henne på boligen. En løs flise på badeværelset er for eksempel en K3-skade, da vandet kan løbe gennem flisen og gøre skade på andre bygningsdele i huset. Det er dog ikke noget, der vil koste dig særlig mange penge at fikse.

Omvendt kan en K1-skade være buler i tapetet. Det er på ingen måde noget, der er kritisk, men det er ikke pænt at se på. Hvis du vil ændre på det, kan det dog løbe op i mange penge, hvis det er flere rum, hvor der skal skiftes tapet.

Overvej som sælger at udbedre nogle af skaderne

Hvis du får tilstandsrapporten tilbage fuld af K2’ere og K3’ere, er det altid en god ide, at du ser på, hvilke du har mulighed for at ordne for få penge. Når du kan nedbringe listen af fejl, vil det være med til at gøre, at kommende købere bliver langt mere trygge i forhold til at købe boligen. Det er de færreste, der har lyst til at gå i gang med et kæmpe byggeprojekt, når de køber en bolig.

Kan jeg sælge min bolig uden tilstandsrapport?

Der er ikke et krav om, at der bliver udformet en tilstandsrapport, og derfor må du godt sælge din bolig uden, at der er blevet udfærdiget en. Det kan dog blive nogle dyre penge for dig at spare, da tilstandsrapporten ikke bare er en oplysning til køberen, men også er med til at sikre dig som sælger.

Når der er blevet udfærdiget en tilstandsrapport, er det nemlig muligt at få tegnet en ejerskifteforsikring. Som regel deler du omkostningerne til den med køberen. Forsikringen sikrer dig mod, at køberen senere kan komme og kræve, at du skal udbedre skader på boligen, efter at du har solgt den.

Tilstandsrapport og ejerskifteforsikring

Som nævnt ovenfor er tilstandsrapporten afgørende for, at køber og sælger kan tegne en ejerskifteforsikring. Det er en forsikring, der beskytter begge parter, og derfor deles de to som regel om at betale den. Regn med, at den kommer til at koste mellem 8000 og 25.000 kroner.

Som sælger er du kun forpligtet til at betale halvdelen af den billigste forsikring, som du kan finde. Hvis køberen ønsker at tegne en dyrere forsikring, må vedkommende altså selv betale forskellen på de to.

Som køber vil du ofte vælge en dyrere forsikring, hvis du ønsker en udvidet forsikring. Det er en forsikring, der gælder i 10 år frem for de 5 år, der er det normale. Dermed kan du være sikker på at kunne få hjælp af forsikringen i endnu længere tid, hvis der skulle være problemer med boligen.

Skal der udformes en tilstandsrapport på en ejerlejlighed?

I nogle tilfælde bliver der udformet en tilstandsrapport på en ejerlejlighed, men det er langt fra altid. Det skyldes, at den bygningssagkyndige skal gennemgå både selve lejligheden og ejendommens fællesarealer, for at tilstandsrapporten lever op til kravene.

I de fleste tilfælde vil det være meget svært og tidskrævende, og det er derfor, at de fleste ejerlejligheder bliver solgt uden en tilstandsrapport.

Få 3 gratis tilbud på en tilstandsrapport

Start her

Hvad koster en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport koster typisk mellem 6.000 kr. og 11.000 kr. Hvis din bolig er over 299 kvadratmeter, vil prisen dog være højere.

Hvor længe gælder en tilstandsrapport?

Når tilstandsrapporten er indberettet, gælder den i seks måneder. Hvis din bolig ikke bliver solgt i løbet af de seks måneder, kan du få den fornyet for et mindre beløb.

Skal der udformes en tilstandsrapport på en ejerlejlighed?

I de fleste tilfælde vil det være meget svært og tidskrævende, og det er derfor, at de fleste ejerlejligheder bliver solgt uden en tilstandsrapport.

Footer

Hvad er Bygga.dk?

Hos Bygga.dk hjælper vi dig med at finde gode fagfolk og håndværkere til fair priser. I samarbejde med vores partner kan du få gratis tilbud på opgaver inden for anlæg, bygge, renovering og andre erhverv.

Derudover handler Bygga.dk om at formidle aktuel information og viden om det meste inden for bolig- og byggebranchen. Alt sammen med henblik på at gøre dit liv som boligejer så godt som muligt.

Populære brancher

  • VVS
  • Glarmester
  • Elektriker
  • Anlægsgartner
  • Nedrivning
  • Blikkenslager
  • Maler
  • Murer
  • Tømrer
  • Byggefirma
  • Brolægger
  • Kloakmester
  • Pris på gulvafslibning
  • Byggesagkyndig

Information

Email: kontakt@bygga.dk

Om os

Ofte stillede spørgsmål

Trustpilot

Videnscenter

Copyright © Bygga.dk. Alle rettigheder forbeholdes
Om | Kontakt | FAQ | Sitemap | Cookie- og privatlivspolitik

Bygga.dk anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. OK Afvis Læs mere
Cookie- og privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR