Annonce
Der er noget grundlæggende paradoksalt ved den måde, mange danske sommerhuse er tegnet på. De er typisk lavet til at åbne sig mod naturen – store glaspartier, terrasser, forbindelser til haven – men de er bygget i et klima, der aktivt modvirker den åbenhed det meste af året. Danmark er ikke et land, hvor man uden videre kan bo i et glasovertaget rum i april eller maj, sidde udendørs uden læ i august, eller bruge terrassen i september uden at blive blæst bort. Det er et klima med vind, regn, lave solhøjder og lange perioder, hvor det gode ophold ikke naturligt foregår udenfor.
Det er den erkendelse, der bør styre sommerhusarkitektur, og som alt for sjældent gør det. Peter Fyllgraf fra tegnestuen PETER FYLLGRAF arbejder med arkitekttegnede sommerhuse som en særlig disciplin, og en central del af det arbejde handler om at tage det danske klima alvorligt som en designparameter frem for som en gene, man forsøger at omgå. Det betyder konkret, at projekterne næsten altid indeholder det, man kan kalde de halvåbne rum – de overdækkede terrasser, de lægivende hjørner, de verandaer og mellembygninger, der giver et sted at opholde sig i overgangen mellem inde og ude, og som gør sommerhuset brugbart i langt størstedelen af den danske sæson, ikke blot i de fineste sommeruge.
Det handler ikke om at lukke huset. Det handler om at give det filtre – rum, der ikke er enten åbne eller lukkede, men som graduerer overgangen og skaber muligheder for ophold, der ikke kræver perfekt vejr. Et tagudhæng på 60–80 centimeter ændrer fundamentalt, hvordan man kan bruge en terrasse i regnvejr. En overdækket overgangszone mellem to bygningsdele giver et opholdssted, der er udenfor men ikke udsat. Et hjørne, der er vendt fra den fremherskende vindretning, skaber læ, der mærkes langt mere end det ser ud til på en plantegning.
Materialespørgsmålet er tæt knyttet til dette. Et sommerhus i kystnær beliggenhed eller i en skov er udsat for salt luft, fugt og biologisk nedbrydning på en måde, der stiller konkrete krav til, hvad der faktisk holder over tid. Cedertræ er valgt i mange af Arkitekttegnets projekter netop fordi det patinerer til en sølvgrå tone uden at kræve vedligehold, og fordi det har en taktil kvalitet og en varme, der passer til det nordiske sommerhus-formsprog uden at virke trendy eller periodebestemt. Sort eller mørk træbeklædning bruges, når kontrasten til omgivelserne er et bevidst arkitektonisk greb. Sedum-tage bruges, når en bygning skal integreres i terrænet og opleves som en del af det frem for en plade oven på det.
Det, Fyllgraf igen og igen vender tilbage til i sit arbejde med sommerhuse, er spørgsmålet om tidsløshed versus aktualitet. Der er i øjeblikket stærke tendenser i dansk sommerhusarkitektur – det mørke staldudtryk, de massive glaspartier, den sorte kasse i skoven – og mange af disse tendenser producerer smukkere billeder, end de producerer gode huse. Et sommerhus, der er designet til at se imponerende ud på Instagram i 2025, er ikke nødvendigvis et hus, man er glad for at eje og bruge i 2035. Arkitektur til den private bolig kræver en stillingtagen til, hvad der holder over tid – ikke som en dogmatisk regel, men som en faglig prioritering.
Det er den prioritering, der præger arbejdet hos Peter og som er direkte informeret af Fyllgrafs uddannelsesbaggrund fra Royal College of Art og Arkitektskolen i København, og af arbejdet hos tegnestuer som Dorte Mandrup og WERK, der begge repræsenterer en tilgang til arkitektur, der prioriterer den langsigtede kvalitet over den øjeblikkelige effekt.
Et godt dansk sommerhus er ikke det, der fotograferer bedst. Det er det, man bruger mest – og som stadig er glædeligt at komme til om tyve år.
Peter Fyllgraf er arkitekt MAA cand.arch og indehaver af tegnestuen PETER FYLLGRAF., med speciale i sommerhuse og tilbygninger for private bygherrer i hele Danmark. Kontakt: peterfyllgraf.dk
Skriv et svar