• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bygga.dk

Bygga.dk

Få tilbud fra de rette fagfolk

  • Brancher
  • Opgaver
  • Om
  • Få 3 gratis tilbud

Skifertag pris

Her kan du se priser på skifertag, læse om fordele og ulemper og få 3 gratis tilbud på lægning af skifertag.

Vil du have tilbud på skifertag med det samme?

Start her

Du er her: Forside / Skifertag pris

Her præsenterer vi dig for en række vigtige informationer, du med fordel kan drage nytte af, hvis du overvejer at lægge skifertag på toppen af din bolig.

Vi går i dybden med valg af farver, hvordan du lægger tagpladerne, samt hvilke love og regler du skal være bekendt med.

Først skal vi dog se nærmere på, hvilke priser naturskifer sælges til, for som bekendt begynder et hvert projekt med at lægge et sundt budget.

Få 3 gratis tilbud på skifertag

Start her

Hvad koster skifertag?

Du skal regne med, at et skifertag har en pris på mellem 1.000-1.100 kroner pr. m².

Det er inklusive oplægning af tagpladerne og fastmontering af skiferpladerne. Medregnet er imidlertid ikke undertag, lægter og diverse andre materialer, som er afgørende for det færdige resultat.

Tagplader i naturskifer måler normalt 30 x 60 centimeter, og man beregner 12,7 plader pr. kvadratmeter.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, når vi fortæller, at et naturskifertag kan holde i over 100 år, ikke kræver vedligehold og samtidig er et klimavenligt valg målt op mod andre tagtyper.

Taget med det diskrete udseende er et smukt valg til de fleste hustyper, men hvordan er prisen på det eftertragtede tag egentlig?

Den største ulempe ved tag i naturskifer er prisen. Det er nemlig ikke billigt at lægge denne type tagbeklædning, men med udsigt til en levetid, der rækker næsten uendeligt ud i fremtiden, er det alligevel rentabelt at overveje løsningen.

Hvad et naturskifertag koster afhænger jo først og fremmest af, hvor mange kvadratmeter materialet skal dække.

Det giver jo sig selv, at en stor tagflade er dyrere at beklæde end en lille. Dertil kommer også, at det naturligvis er billigere at lægge taget selv, end det er at få en professionel tagdækker til at klare arbejdet for dig.

Håndværkernes timepris er som regel det, der er med til at hæve din pris på et naturskifertag betragteligt.


Få 3 gratis tilbud på skifertag

I samarbejde med 3byggetilbud.dk kan du få tre gratis og uforpligtende tilbud på skifertag.

Video: Sådan fungerer det

Derfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk

  • Det er gratis og uforpligtende
  • Bestil tilbud på kun 5 minutter
  • Mulighed for at spare mange penge

Enterprisegaranti

Med 3byggetilbud.dks enterprisegaranti er du sikret for op til 35.000 kr. i tilfælde af håndværksmæssige fejl eller mangler.

Hvad siger andre:

Jeg kom meget hurtigt i kontakt med den håndværker som jeg skulle bruge. Opgaven blev klaret lynhurtigt og til den aftalte pris. – Anmeldelse fra Trustpilot.

Få 3 gratis tilbud på skifertag


Flere priser på naturskifer

Ved første øjekast virker det som en høj pris, skifer har, men ikke desto mindre er prisen – når du tager levetiden i betragtning – faktisk slet ikke så høj. Forsøg eventuelt at dele den endelige pris ud på tagets levetid, der strækker sig op mod 100 år, for at danne dig et billede af, hvad et naturtag koster om året. Det vil vise dig, at det faktisk slet ikke er så bekosteligt at vælge den klimavenlige løsning.

Samtidig kræver materialet heller ikke meget vedligehold, så her er endnu en post, du kan spare penge på. Denne type tag kan du altså med fordel se som en investering, og går du med salgstanker, vil det kun være en fordel for dig at få fremhævet det flotte tag i boligannoncen. Som køber er det en klar fordel at vide, man får en bolig, hvor der er kræset om detaljerne, at kvaliteten er høj og at taget ikke skal skiftes i den nærmeste fremtid.

Du kan forvente forskellige priser på naturskifer afhængig af, hvilken type du vælger. Har du særlige ønsker til tagets farve eller udformning? Det kan sætte sine spor på den pris, du ender med at betale. Længere nede på siden går vi i dybden med de forskellige farver, materialet kan have. Du har nemlig mange muligheder for at sætte dit personlige præg på husets udseende, og da taget er en stor flade med afgørende betydning for det samlede indtryk af din bolig, kan det være en fordel at vælge den helt rigtige nuance.

Hvad er naturskifer?

Naturskifer er et skønt, bæredygtigt materiale, der kan anvendes til flere formål. Nogle vælger at indrette hjemmet med fliser i naturskifer, mens andre sætter det solide materiale på toppen af huset. Uanset i hvilken udformning du foretrækker stenarten, er den dannet af lerafringer.

Kendetegnet for materialet er, at det er let at dele og forarbejde, og når stenarten flækkes deler den sig konsekvent lige gennem lagen. Derfor er det muligt at kløve den til meget små tykkelser, og du kan derfor få skiferplader, der ikke er med end 3 centimeter tykke. Det gør dem meget anvendelige til fliser, som kan bruges indendørs i boligen, mens de større plader er bedre at bruge som belægning udendørs.

At materialet er nemt at dele, skaber mange muligheder. Blandt andet kan man let lave store tagplader i naturskifer, som har en lille tykkelse, og præcis derfor er materialet så populært at lægge på toppen af huset.

Sammenlignet med tegl og strå er skifer et stærkt materiale, og da det ikke er brændbart, er det et oplagt valg at bruge som tag.

Flere typer af naturskifer

Størstedelen af verdens produktion af naturskifer kommer fra Spanien, som eksporter op mod 80 %. Flere andre lande følger trop, men udvinder primært materialet til brug inden for landets grænser.

Lande som Kina, Indien og Sydamerika eksporter også store mængder, men ofte er kvaliteten ikke særligt høj. Det skyldes, at deres produktioner ikke er underlagt kvalitetskrav og i kombination med en manglende systematisering af udvindingen, er resultatet en vare, der har visse mangler. Vil du være sikker på, at skiferen kan klare det kolde, danske vejr, bør du fravælge materialet, hvis det er produceret i disse lande. Naturskifer fra nævnte steder indeholder kalk, som får pladerne til at frostsprænge, så snart kulde og fugt sætter sig på pladerne. Det resulterer i, at tagpladerne delaminerer og i løbet af ganske få år bliver utætte og skal skiftes.

Derfor anbefaler vi, at du investerer i tagplader fra Spanien. Her får du en stærk naturskifer i den klassiske grå farve, som sikrer dig et stærkt tag.

Tag i skifer har lang holdbarhed

Vi har allerede sagt det, men vi vil bestemt gerne fremhæve det igen. Skifer i høj kvalitet har en meget lang levetid målt op mod andre tagtyper som zink, bly, tegl og strå. Størstedelen af de skifertage, der lægges i dag, kan holde i over 100 år, så du kan med fordel se tagtypen som en livslang investering.

Fra naturens side er materialet enormt modstandsdygtigt, og lader sig ikke påvirke af det danske klima, der både byder på frysende kulde, regnvåde byger og bagende sol. Sørger du for at fjerne mos, blade, grene og andet nedfald et par gange om året – præcis som ved andre tagbeklædninger – får du et sundt og solidt tag. Materialet kræver ikke andet vedligehold, og du behøver derfor ikke bekymre dig om rengøring og rens.

I stedet anbefaler vi, at du omkring hvert femte år efterser taget for skader. På den måde kan du forlænge tagets holdbarhed og sikre dig, at alt er i den skønneste orden.

Oplev fordelene ved naturskifertag

Der er flere fordele ved at vælge et naturskifertag. Foruden de miljømæssige gevinster, som opstår fordi taget kan ligge i 100 år, er udvindingen af materialet også meget lidt co2-belastende. Naturskifer er, som vi nævnte tidligere, skabt af leraflejringer og netop derfor er du garanteret et tag, der ikke indeholder giftige stoffer, som kan sive ind i dit hjem.

Har du brug for at kende flere fordele, før du endeligt beslutter, om tagtypen er noget for dig, har vi herunder lavet en liste, som kan hjælpe dig på vej.

Fordele ved naturskifer

  • Kan ikke brænde
  • Ekstremt lang levetid
  • Stor modstandskraft over for klimatiske forandringer
  • Lav vandoptagelse
  • Bevarer sin farve og falmer ikke i solen
  • Minimal vedligeholdelse
  • Let at stormsikre
  • Mange muligheder for at skabe flotte detaljer og subtile løsninger
  • Flere flotte farver at vælge imellem
  • Lavt co2-aftryk og dermed et både klimavenligt og bæredygtigt valg
  • En sikker investering, som gavner et fremtidigt hussalg

Skal jeg lægge undertag ved naturskifertag?

Denne video af byggefilm.dk viser, hvordan et skifertag lægges.

Der findes i udgangspunktet to typer undertag: fast undertag og banevareundertag. Normalt har man ikke lagt undertag på skifertage, da tagtypen principielt set er vandtæt, såfremt taget naturligvis er lagt efter alle kunstens regler.

I dag vælger mange dog at montere et undertag, før naturskiferen placeres. Det sikrer, at fygesne eller slagregn ikke sniger sig ind på loftet eller sætter sig omkring tagkonstruktionen, så du får udfordringer med skimmel, svampe eller råd.

Har du slået dig ned i et hus med flere etager eller bor du i en større bygning? I de tilfælde vil tagdækkeren altid anbefale, at du får monteret et fast undertag. Derimod er det ved almindelige villaer bedre at lægge et undertag i banevare, da denne hustype som regel ikke har særligt mange skotrender, kviste og gennembrydninger, som øger sandsynligheden for utætheder.

Passer skifertag til dit hus?

Drømmer du om at beklæde huset med et smukt naturskifertag, men er du i tvivl om, hvorvidt dit hjem kan bære det? Stenarten kan monteres på alle hustyper – fra de store villaer, til den arkitekttegnede bolig og det lille bondehus på landet. Her er ingen begrænsninger, men der er visse regler på området, som du skal kende, før du kontakter en tagdækker.

Et tag i naturskifer er tungt, og derfor må du på forhånd undersøge, om din bolig kan bære tagpladernes samlede vægt. Har du tidligere haft tagpap, eternit eller fibercementplader på toppen af huset, er det ikke sikkert, du kan få naturskifer efterfølgende. Du kan rådføre dig med en professionel, hvis du vil vide, om din tagkonstruktion kan klare vægten.

Får du grønt lys til naturskifertag? Dejligt. Så skal du blot beslutte, om materialet klæder din boligs visuelle fremtræden. Er du i tvivl, kan en arkitekt rådgive dig.

Tagplader i naturskifer findes i flere farver

Har du særlige ønsker til, hvordan din bolig skal fremstå? Dit hjems udseende har afgørende betydning for, hvordan du opfatter husets samlede udtryk. Et nyt tag kan ændre den æstetiske fremtoning markant, og vil du selv sætte dit personlige præg på taget, får du mange muligheder med naturskifer.

Stenarten kan købes i et væld af farver. De mest almindelige nuancer er blågrå og sort, men fra nogle skiferbrud udvindes også røde og grønne farver.

Kend love og regler før taglægning

Før du beslutter dig for, at et naturskifertag er den bedste løsning for dig, skal du undersøge, om der er gældende love og regler i dit område, der kan bremse dit projekt. Du må fordybe dig i lokalplaner eller tage kontakt til din kommune, så du sikrer dig, at alle bestemmelser overholdes.

Der kan være særlige restriktioner, som spænder ben for dit valg af tagtype, hvis du bor i et fredet hus. Vi anbefaler, at du tager kontakt til kommunen, som kan hjælpe dig godt på vej gennem processen.

Få professionel hjælp til taglægningen

Vil du lægge taget selv, er der ingen regler, der holder dig tilbage. Vi vil dog understrege, at det er meget vanskeligt at lægge et naturskifertag, og vi vil til en hver tid anbefale dig at få en professionel til at udføre arbejdet.

Tagplader i naturskifer monteres med kobbersøm, da de som de eneste ikke slår revner i pladerne. Arbejdet med denne type søm kræver stor erfaring, og vil du have et tæt tag, bør du overlade monteringen til fagfolk, som har den nødvendige viden og det rette værktøj. Det er din sikkerhed for, at taget kan opnå den lange levetid, det er så kendt og elsket for.

Lad historietimen begynde

Afslutningsvis vil vi lade historiens vingesus brede sig over siderne, for gennem alle tider har naturskifer været et eftertragtet byggemateriale. Arkæologer har fundet grave beklædt med materialet, og målinger har vist, at fortidsfundene kan dateres helt tilbage til 600 før vores tidsregning. Vi ved også, at romanerne anvendte fliser af naturskifer på boulevarderne, og i både England og Spanien har man udvundet materialet i skiferminer gennem århundreder.

I Norden har vi siden 1500-tallet haft fornøjelse af materialet til tagbeklædning, og gennem 1800-tallet boomede byggerier med naturskifer på toppen. Som alt andet ebbede populariteten ud, men fik en renæssance i Danmark i 1980’erne, hvor mange valgte at investere i den smukke tagtype. I dag ser vi endnu, at flere og flere vælger naturskifer til tag, netop fordi materialet er så stærkt, klimavenligt og ikke kræver meget vedligeholdelse.

Footer

Hvad er Bygga.dk?

Hos Bygga.dk hjælper vi dig med at finde gode fagfolk og håndværkere til fair priser. I samarbejde med vores partner kan du få gratis tilbud på opgaver inden for anlæg, bygge, renovering og andre erhverv.

Derudover handler Bygga.dk om at formidle aktuel information og viden om det meste inden for bolig- og byggebranchen. Alt sammen med henblik på at gøre dit liv som boligejer så godt som muligt.

Populære brancher

  • VVS
  • Glarmester
  • Elektriker
  • Anlægsgartner
  • Nedrivning
  • Blikkenslager
  • Maler
  • Murer
  • Tømrer
  • Byggefirma
  • Brolægger
  • Kloakmester
  • Pris på gulvafslibning
  • Byggesagkyndig

Information

Email: kontakt@bygga.dk

Om os

Ofte stillede spørgsmål

Trustpilot

Videnscenter

Copyright © Bygga.dk. Alle rettigheder forbeholdes
Om | Kontakt | FAQ | Sitemap | Cookie- og privatlivspolitik

Bygga.dk anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. OK Afvis Læs mere
Cookie- og privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR