Her på siden kan du læse mere om, hvad et isoleret skur koster. Du får også gode råd til, hvordan du bygger selv, for der er penge at spare, hvis du selv kan klare opgaven.
Få 3 gratis tilbud på et isoleret skur
Hvad koster det at bygge et isoleret skur?
Et standardskur på 10 m2 vil koste fra ca. 8.000 kr.
Drømmer du om et skur i haven, hvor du kan opbevare maling, grøntsager, frugt eller måske have en fryser stående? Det er skønt med den ekstra opbevaringsplads, som et isoleret skur kan give dig. Her kan du både gemme frugt fra haven, stille grill og havemøbler i tørvejr, parkere havetraktoren eller bruge kvadratmeterne som hobbyrum og værksted.
Har du planer om at opføre et isoleret skur, er du sikkert interesseret i at vide, hvad det koster. Der er nemlig stor forskel på prisen afhængig af, hvilken løsning du vælger.
Skal du have en færdigbygget model eller bygger du selv? Det har indflydelse på de samlede udgifter, ligesom det også har en betydning, om du skal have en carport med isoleret skur eller blot kan nøjes med at montere en isoleret dør til skuret, du allerede har stående.
Dit valg af materialer og antal kvadratmeter er også med til at bestemme, hvad et isoleret skur koster. Det samme gælder, hvis du vælger løsninger, som tager højde for klimacertificeringer og miljømærkninger og for eksempel opfører tilbygningen i FSC-certificeret træ. Derfor må du nøje overveje, hvordan dit skur skal udformes, før du kan få en konkret pris præsenteret.
Få 3 gratis tilbud på et isoleret skur
I samarbejde med 3byggetilbud.dk kan du få tre gratis og uforpligtende tilbud på et isoleret skur.
Video: Sådan fungerer det
Derfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk
- Det er gratis og uforpligtende
- Bestil tilbud på kun 5 minutter
- Mulighed for at spare mange penge
Enterprisegaranti
Med 3byggetilbud.dks enterprisegaranti er du sikret for op til 35.000 kr. i tilfælde af håndværksmæssige fejl eller mangler.
Hvad siger andre:
Jeg kom meget hurtigt i kontakt med den håndværker som jeg skulle bruge. Opgaven blev klaret lynhurtigt og til den aftalte pris. – Anmeldelse fra Trustpilot.
Få 3 gratis tilbud på et isoleret skur
Pris på isoleret skur
Prisen på isoleringsmateriale varierer, men vælger du 95 mm batts med mineraluld, kan du forvente en pris på omkring 60 kroner per kvadratmeter. Vil du også anvende vindpap, koster det fra 10 kroner per kvadratmeter, og sammenlagt vil det give dig en pris på et isoleret skur, der ligger på cirka 70 kroner per kvadratmeter.
Skal du bygge et isoleret skur fra fundament til top, er det en fordel at bruge materialer med lang holdbarhed. Det giver dig et solidt resultat, som ikke kræver meget vedligehold, og på lang sigt vil det spare dig for mange penge.
Oplev de mange fordele ved et isoleret skur
Med et isoleret skur i baghaven kan du trygt gå vinteren i møde uden at bekymre dig om, hvor dine haveredskaber, grillen og græsslåmaskinen skal opbevares, når sneflokke kommer vrimlende.
Kulde og fugt kommer krybende i vintermånederne, og det sætter hurtigt sine spor i de uisolerede havehuse. Vil du bruge skuret til andet end opbevaring af cykler eller haveriver, er det oplagt at vælge en isoleret tilbygning, som ikke sætter begrænsninger for, hvad du kan sætte til side, når frosten bider fra sig.
Her er fordelene ved et isoleret skur
- Maling mister elasticitet og tørreevne, hvis det udsættes for frost, men det kan fint opbevares udendørs i et isoleret skur uden at tage skade.
Du vil ikke opleve udfordringer med frost.
Du kan opbevare fødevarer som øl, sodavand, frugt og grøntsager.
Det er oplagt at bruge de ekstra kvadratmeter som værksted eller hobbyrum.
Du kan opsætte en fryser i skuret, hvis det er isoleret tilpas, så det ikke bliver koldere i rummet, end fryseren kan tåle.
Få et færdigbygget skur
Det er ikke alle, der har en hobbyhåndværker gemt i ærmet, og er du en af dem, der ikke har hænderne skruet rigtigt på, kan du heldigvis købe et færdigbygget, isoleret skur. De simple samlesæt er nemme at opsætte, og du slipper for selv at finde de vitale delelementer, der skal bruges, når du selv bygger skuret fra fundament til tag.
Du kan selvfølgelig også vælge at få den lokale tømrer til at samle skuret for dig. Det sikrer, at tilbygningen opsættes korrekt og står stabilt. Er denne løsning noget for dig? Det er ikke dyrt at købe et færdigbygget, isoleret skur, og prisen er ofte ikke mere end et par tusinde kroner.
Det er en smuk løsning at vælge træ, når du opfører et isoleret skur i baghaven. Materialet falder fint ind i de frodige, grønne omgivelser, og du har mange flotte muligheder at vælge imellem, også når du vælger at købe et samlesæt. Skal skuret være i træ koster det fra 4.000 kroner afhængig af, hvor stort det skal være.
Ofte vil de trykimprægnerede modeller have en længere levetid end de ubehandlede, men vær opmærksom på, at trykimprægneret træ er giftigt.
Byg selv et isoleret skur
I denne video af Solundhuse.dk får du gode råd til at isolere havehus, skur eller lignende.
Har du lyst til et spændende projekt, kan du med fordel bygge et isoleret skur selv. Med den rette mængde erfaring, godt værktøj og lidt fingersnilde kan du sagtens selv få succes med opførelsen. Før du går i gang med at bygge, kan det være en god idé at have en tegning klar.
Den giver dig en klar fornemmelse af, hvordan du skal gribe arbejdet an, så du ikke bare bygger på må og få. Vil du have et flot og holdbart resultat, du kan holde ud at se på i mange år, må du have struktur på fremgangsmåden.
Valg af isolering
Mineraluldsisolering er ikke vandfølsomt og har stor brandmodstandsevne, og netop derfor er det oplagt at vælge, når skuret skal isoleres. Mange gange kan du nøjes med at opsætte 100 mm isolering, og er yderbeklædningen ikke allerede monteret på ydervæggene, gør det opsætningen endnu nemmere for dig, der bygger selv.
Overvejer du dampspærre? Du skal ikke bruge dampspærre i huse, som ikke skal opvarmes permanent. I de varme sommerdage er temperaturen i skuret mindre end udenfor, og denne forskel skaber kondens på dampspærrens inderside. Det giver svamp og skimmel de bedste betingelser for at udvikle sig, og sker det, kan det have alvorlige konsekvenser for dit byggeri.
Love og regler
Du skal ikke involvere kommunen eller andre myndigheder, når du bygger et isoleret skur. Det er kun, hvis tilbygningen skal bruges til beboelse, at det er nødvendigt. Derfor kan du med ro i maven gå i gang med opførelsen uden først at bede om byggetilladelse.
Vil du senere benytte skuret til beboelse, skal det naturligvis leve op til alle lovkrav. Det betyder også, at du må overholde bygningsreglementet og efterleve alle regler om isolering.
Vælg det rigtige fundament til skuret
Et isoleret skur kræver et fundament, så bygningen står stabilt. Man anbefaler at grave fundamenter på 90 centimeter, hvis du vælger at støbe med beton, men det er ikke et krav, hvis du blot skal opføre et mindre skur.
Vil du sikre huset på den bedste måde, og være helt sikker på, at frosten ikke trænger ind, skal du grave et fundament i 120 centimeters dybde.
Her er det en god idé at leje en minigraver eller få en entreprenør til at tage sig af arbejdet, så udgravningen hurtigt er klaret. På den måde sparer du meget tid og skåner samtidig ryg og arme.
Vil du ikke støbe fundamentet, kan du også bygge et isoleret skur på punktfundament.
Læg et gulv på fundamentet
Et stabilt grundlag er dejligt, hvis du bruger skuret meget, og samtidig er et godt gulv også med til at isolere. Det sørger blandt andet for, at fugt ikke kan trænge op af jorden og ødelægge dine havemøbler eller mørne hjulene på græsslåmaskinen, når den er parkeret for vinteren. Det gælder også, selvom du har støbt et fundament.
Du kan både lægge fliser, klinker og træ på gulvet afhængig af, hvilket udtryk du synes bedst om. Gulvet kan lægges både før og efter, at skuret er færdigbygget, men lægger du det før, du sætter den sidste skrue i, skal du huske at gøre plads til husets stolper.
Tid til at lægge tag
Når fundamentet er støbt, stolperne opsat og væggene rejst, skal du rette opmærksomheden mod skurets top. Taget er en afgørende faktor, hvad enten du har bygget det isolerede skur i forlængelse af carporten eller har placeret det et sted i haven.
Den billigste tagløsning er et trapeztag, og vil du ikke installere el i skuret, er det et oplagt valg. Gennem det klare plast kan dagslyset trænge igennem, så du kan se bedre. Vil du have elektricitet i skuret, skal det installeres af en autoriseret fagmand.
En lidt dyrere løsning er bølgeeternit, men til gengæld får du her et tag, som isolerer bedre og samtidig har stor modstandskraft over for dårligt vejr. Vil du være helt sikker på, at skuret er isoleret til punkt og prikke, kan du lægge tagpap og krydsfiner. Det er en løsning med lang levetid, som desuden ikke kræver meget vedligehold.
Du skal altid montere skruer med hætte i den højeste del af tagpladen, så du sikrer, at taget bliver tæt. Vær også opmærksom på, at taget hælder rigtigt, så nedbør ikke samler sig på toppen og forårsager fugtskader. Du bør have en taghældning på mindst 2,5 centimeter per løbende meter, så du undgår vandskader.