• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bygga.dk

Bygga.dk

Få tilbud fra de rette fagfolk

  • Brancher
  • Opgaver
  • Er du håndværker?
  • Om

Fundament

Hvad er et fundament? Hvordan opbygger du det? Og hvad koster det?
Alt dette og mere til kan du få svar på i denne guide.

Du er her: Forside / Fundament

Et fundament vil typisk være et støbt fundament, der er gravet ned i 90 centimeters dybde. Dernede vil der ikke længere være risiko for, at jorden fryser, hvilket gør dit fundament stabilt. Hvis fundamentet ligger, hvor jorden fryser, vil det føre til sætningsskader, fordi den frosne jord presser på fundamentet, når den udvider sig.

Du kan stå for selv at støbe fundamentet, eller du kan vælge at få en professionel til at gøre det. Det er et stort og vigtigt arbejde, da der skal graves meget ud, og det er det vigtigste element i forhold til, at din bolig står stabilt. Derfor er det ikke en opgave, som du bør kaste dig ud i, hvis du ikke er helt sikker på, hvordan du skal udføre den.

Spar penge på nyt fundament
Bestil 3 gratis tilbud på et betonfundament hos vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk.

Indhold på denne side

  • Pris på fundament
    • Få 3 priser på nyt fundament
  • Opbygning af fundamentet
  • Forskellige typer af fundamenter
    • Brøndfundament og pælefundering
    • Fundamenter i ældre huse
    • Fundamenter af skruer
  • Skader på fundamentet
    • Reparation af skader på fundamentet
    • Rottesikring af fundament
  • Radonsikring af fundament
    • Hvad er prisen på et fundament?
    • Hvad er et fundament?
    • Hvordan opbygges et fundament?

Pris på fundament

Prisen på et fundament afhænger af en række faktorer. Er det et fundament til et hus, hvor det derfor skal være isoleret, eller til en garage eller en carport, hvor der ikke er brug for isolering? Står din bolig på en grund, hvor der er langt ned til et fast underlag?

Hvis det er en ny bygning, vil det typisk også være billigere for dig at få støbt et fundament (læs mere om støbning), da håndværkerne ikke skal tage hensyn til den nuværende bolig, som de skal ved en tilbygning. Skal du ikke have et støbt fundament, men vil gerne have et med skruer, vil det også påvirke prisen.

Det er derfor umuligt at sige noget konkret om prisen.

Prisen på et fundament kan ligge mellem 1.000 og 3.000 kr. per m2.

Ovenstående priseksempel bygger på et gennemsnit af priser, der ligger tilgængelige online. Vi anbefaler altid at indhente gratis tilbud på nyt fundament via vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk. Det giver alt andet lige den mest præcise pris i dit tilfælde.

Få 3 priser på nyt fundament

indhent byggetilbud
Så nemt er det at få priser på nyt fundament via 3byggetilbud.dk.

Fordi der er så stor forskel på, hvor meget et fundament koster per kvadratmeter, er det altid en god ide, at du får mindst tre tilbud på det. Det er med til at give dig en bedre ide om, hvad din konkrete opgave kommer til at koste.

For at du ikke skal bruge så meget tid på at indhente de tre tilbud, og du kan have en god ide om kvaliteten, kan du bruge vores samarbejdspartnere 3byggetilbud.dk. De har et stort netværk af håndværkere, hvor de altid sikrer sig, at de kan leve op til en høj kvalitet.

Når du bruger 3byggetilbud.dk, kan du ikke være sikker på at få den allerbilligste pris i området. I stedet er du sikker på, at du får en høj kvalitet, og du sparer tid både på ikke at ringe rundt selv, og at 3byggetilbud.dk finder tre håndværkere, der har tid nu.

Bestil tilbud på nyt fundament

Opbygning af fundamentet

I nedenstående video (af Michael Sand) kan du se, hvordan et fundament kan opbygges. Det er vigtigt, at understrege, at der findes forskellige måder at opbygge et fundament på. Derfor er det ikke sikkert, at metoden du ser i videoen er den samme, der skal bruges i dit tilfælde.

Forskellige typer af fundamenter

Det mest almindelige er stadig at skabe et fundament af beton og lecablokke (også kendt som fundament blokke). Hvis du bor et sted, hvor det ikke er muligt bare at grave ned til et fast underlag, eller hvis du bor i et ældre hus, kan der være andre former for fundamenter.

Brøndfundament og pælefundering

Det er ikke alle former for jord, der egner sig til et fundament. Muldjord og lignende er ikke stabilt nok til at kunne holde til vægten af et helt hus. Derfor kræver det, at der bliver gravet dybere ned, indtil du støder på fast grund.

Er der to til tre meter ned til den faste grund, bør du vælge et brøndfundament. Der bores der huller med en maskine ned til den faste grund. Hullerne er 0,5 til 1 meter brede. De bliver fyldt op med beton, og selve fundamentet bliver derefter skabt oven på dem.

Er der mere end tre meter ned til den faste grund, bør du vælge pælefundering. I det tilfælde bliver betonpælene banket ned i det faste jordlag, og der bliver konstrueret et fundament oven på dem.

Fundamenter i ældre huse

I dag bliver der brugt beton til langt de fleste fundamenter, da det er nemt at arbejde med og giver et stabilt fundament. Bor du i et ældre hus, vil det dog typisk være en anden form for fundament. I huse fra før 1850 er fundamenterne af sten med jord og mørtel imellem. I huse fra 1850 til 1910 er de bygget op af hårdtbrændte mursten.

Hvis dit hus står på en grund, hvor jorden har en dårlig bæreevne, vil fundamentet typisk være af træ. Det skal enten være vådt hele tiden eller er pakket ind i ler, for at træet ikke rådner. Det er for eksempel tilfældet i ældre huse på Christianshavn.

Overvejer du at købe et ældre hus, eller skal du have repareret fundamentet på dit hus, er det vigtigt, at du har styr på, hvilke materialer der er brugt til det.

Fundamenter af skruer

De seneste år er der kommet en udvikling i fundamenter til lette huse. I stedet for at fremstille dem i beton bliver de nu fremstillet som store skruer. Det er metalskruer, der er nemme at skrue ned i jorden. Der er ingen tørretid som ved beton, og de er nemme at rette på eller demontere, når de er sat. De kan dog ikke holde til så meget vægt. Derfor kan de kun bruges til mindre, lette huse og bygninger.

Skader på fundamentet

Der kan være mange grunde til, at der er problemer med dit fundament. Hvis det ikke når ned i en dybde, hvor jorden er frostfri, vil jorden om vinteren fryse og trykke på fundamentet, så det får revner. Det kan også være, at jorden, som fundamentet står på, er for blød. Det gør, at bygningen får sætningsskader, fordi det langsomt synker sammen.

Skaderne på fundamentet kan opstå, fordi vandindholdet i jorden ændrer sig. Det kan være, at jorden tørrer ud på grund af et dræn, eller et stort træ i nærheden på en varm sommer suger alt vandet. Det fører også til sætningsskader på huset.

Reparation af skader på fundamentet

Der er forskel på, om der udelukkende er revner i soklen, eller om revnen også breder sig til murværket. Hvis den gør det, vil der være tale om en sætningsskade. Er revnen kun i soklen, vil der være tale om en overfladisk revne.

Sætningsrevner er det vigtigt, at du får udbedret så hurtigt som muligt, da de har stor betydning for tilstanden på din bolig. De overfladiske revner kan du tage det mere roligt med og fjerne ved lejlighed. Det gør du ved at fjerne løst puds og komme to lag af nyt puds på efterfølgende.

Sætningsrevnerne kan være sværere for dig at få repareret, og du bør altid have en professionel til at hjælpe dig. Typisk kræver det rådgivning fra en ingeniør eller en geotekniker i forhold til, om jord- og vandforholdene på din grund har ændret sig.

Rottesikring af fundament

rottesikring af fundamentNår du skal have anlagt et nyt fundament, vil du naturligt rottesikre ned i en dybde af 60 cm. Men hvis du bør i et ældre hus, er det ikke sikkert, at der er rottesikret. Det er ikke engang sikkert, at fundamentet går 60 cm ned. Derfor er det vigtigt, at du selv sikrer din bolig mod, at der kan komme rotter ind.

Det er først og fremmest vigtigt, at du holder øje med, om der er nogle huller ved fundamentet. Rotterne kan grave dybt ned i jorden for at komme ind under fundamentet og for eksempel bo i din krybekælder. Du bør fylde hullet op med jord og kan sætte net over for at sikre, at rotten ikke kommer igen. Hullerne i nettet bør ikke være mere end 2 cm, allerhelst 1,5 cm, så rotterne ikke kan komme igennem.

Ser du en rotte i eller ved din bolig, bør du altid kontakte kommunen. De står for at slå rotter ihjel og kan derfor henvise til en rottefænger, der kan vejlede dig.

Læs mere om rottebekæmpelse.

Radonsikring af fundament

Radon er en radioaktiv luftart, der dannes af radium, der findes naturligt i jorden. Hvis dit fundament og dit gulv ikke er tæt nok, kan den trænge ind i din bolig. Påvirkning i længere tid kan blandt andet føre til lungekræft. Omkring 300 personer dør hvert år af lungekræft på grund af påvirkning af radon.

Alt nybyggeri bliver naturligt radonsikret, og det er derfor ikke noget, som du behøver at tænke over i forbindelse med et nyt fundament. Bor du i en ældre bolig, er det dog ikke sikkert, at den er radonsikret. Du bør derfor måle niveauet af radon for at finde ud af, om der er for meget i din bolig.

Er der det, har du tre muligheder:

  • Du kan sørge for, at der er bedre ventilation i boligen, da radon jo er en luftart
  • Du kan etablere et radonsug, hvor radon bliver suget ud ved det kapillarbrydende lag.
  • Du kan lægge en radonmembran. Den skal lægges under gulvet, hvorfor den som regel kun er en løsning, hvis du alligevel skal have udskiftet dit gulv.

Fundamentet har altså ikke bare betydning for, hvor stabilt dit hus kommer til at stå. Det er også afgørende i forhold til, om der kan komme rotter og radon ind i boligen. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få det udført i en høj kvalitet – lige meget om du gør det selv, eller du vælger en professionel til at gøre det.

Hvad er prisen på et fundament?

Prisen på et fundament afhænger af en række faktorer. Tager vi udgangspunkt i gennemsnitsprisen, der er tiltængelig online, ligger prisen på et fundament mellem 1.000 og 3.000 kr. per m2.

Hvad er et fundament?

Et fundament vil typisk være et støbt fundament, der er gravet ned i 90 centimeters dybde. Dernede vil der ikke længere være risiko for, at jorden fryser, hvilket gør dit fundament stabilt.

Hvordan opbygges et fundament?

Det er vigtigt, at understrege, at der findes forskellige måder at opbygge et fundament på. Det afhænger af den konkrete sag. Vi anbefaler, at tage kontakt til vores samarbejdspartner her på siden.

5 / 5 ( 1 vote )

Footer

Hvad er Bygga.dk?

Hos Bygga.dk hjælper vi dig med at finde gode fagfolk og håndværkere til fair priser. I samarbejde med vores partner kan du få gratis tilbud på opgaver inden for anlæg, bygge, renovering og andre erhverv.

Derudover handler Bygga.dk om at formidle aktuel information og viden om det meste inden for bolig- og byggebranchen. Alt sammen med henblik på at gøre dit liv som boligejer så godt som muligt.

Populære brancher

  • VVS
  • Glarmester
  • Elektriker
  • Anlægsgartner
  • Nedrivning
  • Blikkenslager
  • Maler
  • Murer
  • Tømrer
  • Byggefirma
  • Brolægger
  • Kloakmester
  • Pris på gulvafslibning
  • Byggesagkyndig

Information

Email: kontakt@bygga.dk

Om os

Ofte stillede spørgsmål

Trustpilot

Copyright © Bygga.dk. Alle rettigheder forbeholdes
Om | Kontakt | FAQ | Sitemap | Cookie- og privatlivspolitik

Bygga.dk anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. OK Afvis Læs mere
Cookie- og privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Non-necessary

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.

SAVE & ACCEPT