• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Bygga.dk

Bygga.dk

Få tilbud fra de rette fagfolk

  • Brancher
  • Opgaver
  • Om
  • Få 3 gratis tilbud

Facadeisolering

Her kan du se priser på facadeisolering, læse om fordele og ulemper og få 3 gratis tilbud.

Vil du have tilbud på facadeisolering med det samme?

Start her

Du er her: Forside / Facadeisolering

Der er ingen grund til at fyre for fuglene, og med en facadeisolering sikrer du, at varmen bliver inde i huset i stedet for at sive ud gennem væggene. Samtidig kan du også lune dig ved de store besparelser, du mærker på varmeregningen, for det er markant billigere at varme huset op, når boligen er godt isoleret.

Spørgsmålet er bare, hvornår en udvendig facadeisolering kan betale sig og hvad sådan en omgang egentlig koster? Det kan nemlig være en større opgave at få udført.

Her på siden finder du alle de informationer, du har brug for, så du både kender pris, omfang og andre vigtige faktorer, før indhenter et godt tilbud på projektet.

Få 3 gratis tilbud på facadeisolering

Start her

 

Hvad koster facadeisolering?

Facadeisolering inkl. puds koster typisk 1000 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter.

Vil du mærke resultatet med det samme, er en udvendig facadeisolering en effektiv løsning. Efterisolering af boligens ydermure skaber et godt indeklima, så du uden at fryse om fødderne kan liste rundt på strømpesokker, mens det kolde vejr raser udenfor. 

Desværre er en facadeisolering sjældent billig, og sammenligner du med hulmursisolering, vil du se en stor forskel i pris. Vælger du isolering og puds, lander kvadratmeterprisen på omkring 1.000 kroner, men der kan naturligvis være udsving afhængig af, hvor tyk isoleringen er.

Hvad facadeisolering koster, bestemmes også af, hvilke materialer du vælger at beklæde facaden med, og derfor kan det være vanskeligt at give en konkret pris. Den svinger nemlig, men som udgangspunkt bør du regne med, at prisen lander mellem 150.000 og 200.000 kroner.

 


Få 3 gratis tilbud på facadeisolering

I samarbejde med 3byggetilbud.dk kan du få tre gratis og uforpligtende tilbud på facadeisolering.

Video: Sådan fungerer det

Derfor anbefaler vi 3byggetilbud.dk

  • Det er gratis og uforpligtende
  • Bestil tilbud på kun 5 minutter
  • Mulighed for at spare mange penge

Enterprisegaranti

Med 3byggetilbud.dks enterprisegaranti er du sikret for op til 35.000 kr. i tilfælde af håndværksmæssige fejl eller mangler.

Hvad siger andre:

Jeg kom meget hurtigt i kontakt med den håndværker som jeg skulle bruge. Opgaven blev klaret lynhurtigt og til den aftalte pris. – Anmeldelse fra Trustpilot.

Få 3 gratis tilbud på facadeisolering


Forventet pris på facadeisolering 

Når du beregner pris på facadeisolering, er der flere faktorer, som spiller ind på de samlede udgifter.

Skal du alligevel have fikset facaden, er det optimalt at overveje at få isoleret facaden samtidig, for det bliver markant billigere at få arbejdet udført, når håndværkerne i forvejen har værktøjet fremme.

Derfor kan det være svært at fastsætte den endelig pris på en udvendig facadeisolering, da den afhænger af mange ting. Det er selvfølgelig billigere at vælge en facadeisolering med 50 mm frem for 100 mm, men Metoden, der anvendes, og valget af den endelige overflade har også betydning for, hvad din pris pr. m2 bliver. 

Vil du kende den konkrete pris? Grib knoglen og ring til din lokale håndværker, som med sikkerhed kan give dig et godt tilbud. Men før du ringer, får du her et par gode tal, du kan have i baghovedet. 

 

Eksempler: Priser på facadeisolering

  •     2.500 kroner pr. m2 er den forventede pris på facadeisolering, hvor isoleringsmåtter opsættes direkte ydervæggen og beklædes med et lag puds. Prisen er inklusive håndværkerløn, og er beregnet ud fra, at facaden isoleres med 100 mm.
  •     Et billigt alternativ er opsætningen af et træskelet, som isoleres og beklædes efterfølgende. Her svinger prisen mellem 1.300 og 2.500 kroner pr. kvadratmeter, når håndværkerens arbejdsløn medregnes. Vær dog opmærksom på, at der ved nogle huse skal bruges mere tid på opgaven, hvis der er mange døre og vinduer, der skal tages ud, før der kan isoleres.

 

Hvad er facadeisolering?

Facadeisolering kan blive nødvendigt både i ældre og nyere huse. Ofte vælger man at efterisolere hulrum og lofter med papir eller mineraluld, da det er et billigt alternativ. Løsningen er effektivt, men fryser du stadig, er en isolering af facaden det næste skridt på vejen mod at hæve temperaturen indendørs.

Den gennemgribende isoleringsmetode kan udføres på to forskellige måder. Du kan enten vælge løsningen, hvor et træ- eller stålskelet monteres på husets yderside og fyldes med isoleringsmåtter i batts eller ruller. Materialet beklædes efterfølgende med vindpap og en afstandsliste, før den nye facadebeklædning monteres. 

Den næste mulighed er en udvendig facadeisolering med puds, hvor specielle isoleringsbatts opsættes direkte på ydervæggen sammen med armeringsnet og puds. Har du ønske om en bestemt farve til huset, er det denne vej, du skal gå.

 

Fordele ved facadeisolering

I videoen herover lavet af Skalflex A/S kan du se, hvordan facadeisolering kan udføres.

Fordelene ved en facadeisolering er mange, for det er ikke kun en lavere varmeregning og et sundt, lunt indeklima uden fugt, du kan se frem til. Den udvendige isolering er nemlig pladsbesparende sammenlignet med den indvendige, da du ikke bruger indendørs kvadratmeter på at isolere væggene. Dit samlede boligarealet bliver altså ikke påvirket af renoveringen, og det er en klar fordel, hvis du i forvejen har svært ved at få kvadratmeterkabalen til at gå op.

Derudover skal du heller ikke tænke på at flytte møbler, el-installationer, stikkontakter, varmerør og radiatorer, når du vælger en udvendig facadeisolering. Håndværkeren kommer kun til at arbejde udendørs, så du kan uden bekymring sætte dig i stuen og slappe af – byggestøv bliver ikke et problem her. 

Bor du i et hus, hvor facaden i forvejen ser trist og træt ud efter mange års kamp mod vind og vejr? Den gamle, slidte husfacade får et facelift og forynges markant, når den isoleres udefra.

Skader som nedbrudte fuger, smuldrede mursten eller afskallet puds bliver udbedret under arbejdet, så du får et flot og nutidigt resultat, som også kan være medvirkende til, at husets pris bliver hævet. Går du med salgstanker, vil det derfor også være en af de fordele, du kan have glæde af.

 

Er der ulemper ved facadeisolering?

Du kommer effektivt kuldebroerne til livs med en udvendig facadeisolering, men har du en forestilling om, hvordan det påvirker husets helhedsindtryk?

Metoden kan have indvirkning på boligens udseende, ligesom der også kan opstå udfordringer med tagets udhæng, som kan blive for kort, fordi væggene bliver tykkere af isoleringen.

Drøft dine bekymringer med håndværkeren, før arbejdet igangsættes, for med den rette vejledning kan problemerne undgås. Husk også, at det ikke er lovligt at overskride matriklens grænse ved isoleringen, og det bør du være opmærksom på, hvis boligen er placeret i skel.

Den største ulempe ved facadeisolering er prisen. Det er et dyrt valg, der ikke kan deles op i rater som ved en indvendig isolering, hvor du rum for rum – og når pengepungen tillader det – kan fylde op med isolering. Til gengæld har den udvendige løsning den fordel, at du ikke skal betale en VVS og en elektriker til at flytte og genmontere installationer.

 

Hvornår skal man facadeisolere?

Har du slået dig ned i et hus, hvor det trækker om fødderne både sommer og vinter? Kolde huse kan have glæde af en grundig isolering, og er det ikke muligt at vælge den populære hulmursisolering, er facadeisolering som bekendt løsningen.

Oplever du problemer med fugt i boligen, eventuelt som en konsekvens af et køligt indeklima, er det også aktuelt at isolere udefra.

Utætte ydervægge, beskadiget murværk og slidte fuger giver udfordringer med at holde varmen inde i huset, men når murene isoleres, vinder du på den lange bane. Derudover vil facadeisoleringen også give huset et frisk udseende, og skal du alligevel have renoveret facaden, er det oplagt at overveje, om du ikke i samme ombæring skal forkæle dig selv med ekstra isolering på væggene.

 

Gode overvejelser før du går i gang

Har du særlige forventninger eller ønsker til, hvordan dit hus skal se ud, er det afgørende, du tager en grundig snak med håndværkerne, før de finder værktøjet frem og går i gang med opgaven.

En udvendig facadeisolering kan forandre hjemmets udtryk meget.

Ser huset slidt og beskadiget ud, vil det kun være en fordel med en opdatering, men bor du i et ældre, smukt renoveret og velholdt hjem, er det ikke sikkert, du vil synes om det endelige resultat. Gennemgå derfor på forhånd både stort og småt med rådgivere, håndværkere og arkitekter, så I er enige om, hvordan huset skal se ud, når opgaven er løst. Især er det aktuelt, hvis facaden er bevaringsværdig eller har skønne særtræk, som ikke bør dækkes af isolering.

Du skal også altid huske at indberette til BBR, når du renoverer, da det kan påvirke ejendomsværdiskatten. En udvendig facadeisolering betragtes nemlig som en udvidelse af boligens etageareal. 

 

Dette bør du også huske

Beklædning kan være årsag til mange hovedbrud, for hvilken skal du vælge? Vælger du at pudse huset efterfølgende, får du flere flotte farver at fornøje dig med, og med en silikat-maling kan du afslutningsvist give huset præcis den nuance, du drømmer om.

Du kan også vælge træbeklædning, som males eller behandles på anden vis, ligesom det også er muligt at vælge vedligeholdelsesfri materialer.

Tagets udhæng må du også sikre dig ikke bliver for kort, når du facadeisolerer. Sker det, skal taget forlænges efterfølgende, og det kan blive dyre lærepenge. Ligeledes skal du også have in mente, at placeringen af døre og vinduer kan blive påvirket af renoveringen. Isoleringslagene øger murenes tykkelse, så døre og vinduer pludselig sidder markant længere inde i murværket end tidligere. De kan flyttes ud efterfølgende og eventuelt erstattes af nye, energivenlige alternativer.

Jo mere isolering du vælger at montere, jo bedre holder huset på varmen, men det er ikke altid muligt at få så mange millimeter, som du drømmer om, uden at det vil have følger for både husets udseende og konstruktion. 

 

Facadeisolering med puds

Facadeisolering er en stor opgave, men når den koges ned til udgangspunktet, handler det i bund og grund om, hvorvidt facaden skal beklædes med puds, træ eller fibercement. 

Ved facadeisolering med puds opsættes stærke facadebatts, som kan bære de tunge pudslag. Batts monteres direkte på husets udvendige facade og forstærkes af armeringsnet, der holdes fast af underpuds. Som afslutning lægges endnu et pudslag, der enten kan være glat eller have forskellige strukturer, ligesom det også kan være indfarvet eller males efterfølgende.

 

Få 3 gratis tilbud på facadeisolering

Start her

Footer

Hvad er Bygga.dk?

Hos Bygga.dk hjælper vi dig med at finde gode fagfolk og håndværkere til fair priser. I samarbejde med vores partner kan du få gratis tilbud på opgaver inden for anlæg, bygge, renovering og andre erhverv.

Derudover handler Bygga.dk om at formidle aktuel information og viden om det meste inden for bolig- og byggebranchen. Alt sammen med henblik på at gøre dit liv som boligejer så godt som muligt.

Populære brancher

  • VVS
  • Glarmester
  • Elektriker
  • Anlægsgartner
  • Nedrivning
  • Blikkenslager
  • Maler
  • Murer
  • Tømrer
  • Byggefirma
  • Brolægger
  • Kloakmester
  • Pris på gulvafslibning
  • Byggesagkyndig

Information

Email: kontakt@bygga.dk

Om os

Ofte stillede spørgsmål

Trustpilot

Videnscenter

Copyright © Bygga.dk. Alle rettigheder forbeholdes
Om | Kontakt | FAQ | Sitemap | Cookie- og privatlivspolitik

Bygga.dk anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. OK Afvis Læs mere
Cookie- og privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR